-GEOLOGI. 27 dalføre er i store træk gneisbergarter med granit raadende, dog ikke saaledes, at de nævnte dalfører netop danner grændsen. I det hele og store kan det da siges, at den vestlige del af amtet bestaar af grundfje1d med granit, medens yngre lagrækker. væsent- lig skiferformationer, har den største udbredelse i amtets østlige de1; hvorhos gabbro, dioriter og graniter optræder ofte i forholds- vis noksaa betydelige felter i denne østlige del af amtet. Helt ifra Stabben i Romsdals amt langs kysten og til Trond- hjemsfjorden og videre paa Trondhjemsfjordens nordside til Okse- baasen paa grændsen af nordre Trondhjems amt gaar lange tog af granit og af grundfjeldets bergarter; det er dels stribet, dels kornet granit, hvilken bergart ogsaa danner Frøien og Froøerne. For denne granit har Kjerulf foreslaaet navnet Vestrandens granit. Vestrandens granit danner snart talløse større og mindre lave holmer og øer som Froøerne, dels hæver den sig i mægtige fjeld med høider paa 6 til 7OO meter. Ensformetheden er langs dele af Trondhjems1eden afbrudt af konglomerat med sandsten. Langs Trondhjemsledens nordside fra Edø og paa Hitterens sydøstre side og videre over Leksen, Garten, Storfosen og tildelsi Ørlandet gaar nemlig et felt af konglomerat og sandsten. Paa Hitte- ren er sandstenen grøn med glimmerskjæl. Brudstykkerne i konglo- meratet bestaar af forskjellige bergarter, rød granit, grøn lersten, lys marmor o. s. v. Sandsten— og konglomeratrækken hviler paa granit. Derhos optræder paa Hitteren et større felt af syenit og diorit og enkelte „flige“ af det trondhjemske skiferfelt gaar derhos ind i Vestranden. Over grundfjeldet ligger de lagrækker, hvis bygning især har voldt vanskeligheder, og Som i korthed er benævnt det trondhjemske skɔy?erj’elt. Ved dette forstaaes det Store, væsentlig af lagdelte, mer eller mindre omdannede bergarter bestaaende felt, som udbreder sig syd- 1igt og øst1igt omkring Trondhjemsfjorden og mod nord til Ims- dalen i Snaasen og mod syd til Dovre. Ved fund af forsteninger er det, som berørt, godtgjort, at hovedmassen af disse 1agrækker er af silurisk alder. Bergarterne i Trondhjemsfe1tet er forskjellige; om de fleste af dem gjælder det, at de er i høi grad metamorfoserede, omdan- nede, især ved saakaldt regional metamorfose, hvormed forstaaes den omdannelse, som bergarterne undergaar, naar de sammenpresses og foldes til det, man geo1ogisk kalder bergkjæder. 0mdannel- sen bestaar deri, at bergarterne blir i høi grad krystallinske, og nye mineralier udvikler sig i dem. Store, i høi grad omdannede strøg gaar gjennem hele Trond- hjemsfeltet, og til disse omdannede lag henføres de bekjendte Selbu kværnstene med sine granater og staurolither. Som eksempel paa omdannelSen kan nævnes: Graa.lerskifer
