TRONDHJEM. 355 i Nidaros drev i det 13de aarhundrede betydelig handel paa Island. Forbud mod, at bissekræmmere reiste omkring i bygderne med sine varer udkom allerede i 1299. Senere forbydes alt fjordekjøb og værekjøb, som det heder, og disse forbud stadfæstedes af kong Olaf Haakonssøn i en for- ordning af 20de august 1385, fordi, som det siges, kjøbstæderne lagdes øde. Samtidig traf kongen bestemmelse om, til hvilken kjøbstad de nordlige og vestlige landsdele skulde bringe sine varer og gjøre sine indkjøb: De, som i Numedal bo, i Trondhjems len og Nor-dmøre, skal seile til Trondhjem. “ Den handel, som ved forordningen var ti1sagt Trondhjems borgere, og som de senere fik ved kgl. privilegier, kunde de ikke opretholde. Bergenserne drev nemlig sin handel i stor maaleStok overalt. ’ I det 14de aarhundrede gik det saaledes tilbage med Trond- hjems handel; det blev forbudt udlændinger at seile nord for Bergen eller til skatlandene; al handel blev koncentreret i Bergen, og hanseaterne bemægtigede sig hande1en. I Nidaros, Som laa nord for Bergen, fik dog hanseaterne ikke oprettet noget kontor. Nidaros’s handel gik i den gamle gjænge, indtil den sygnede hen. Forbudet mod udlændingers hande1, der nærmest var rettet mod seiladsen paa Nordland, hindrede imidlertid ikke, at fremmede kjøbmænd stod i forbindelse med Skippere fra Nidaros. Betydelig har denne handel med udlandet ikke været, og forbudet mod fremmedes handel stod ved magt. Endnu saa sent som ioktober 1535— blev skipperen Gert Holk stævnet for Hamburgs raad, fordi han havde seilet til Trondhjem, „hvilket dog var forbudt med fortabelse af skib og gods.“ . I brevskaber og aktstykker fra det 15de aarhundrede nævnes aldrig Trondhjems handel. Al handel med udlandet og med Island og Grønland har sikkerlig ophørt, og de varer, som trængtes, fik byen fra „Kon- toret“ i Bergen. I det 16de aarhundrede afløste hollænderne hanseaterne. Under erkebisp Olaf Engelbrektssøn stod erkestolen i handels- forbindelse baade med Nederlandene. England og Danmark. Frem- mede skibe seilede til Nidaros, og erkebispen afsluttede kontrakter med udenlandske kjøbmænd. Nidaros’s kjøbmænd begynder igjen at seile til Lofoten og Finmarken. I den følgende tid havde byen efter al sandsyn1ighed aldeles ingen udenrigsk handel. I aarene 1599—16O0 og 1600—1601 udgjorde tolden i Trondhjems by alene 78IZ2 og 91IZ2 daler. I et par af de fore- gaaende aars regnskaber er ingen told opført blandt kongens
