354 “ SØNDRE TBom)HJEMS Anm. Om handelen og skibsfarten i Nidaros i middelalderen har Alexander Bugge meddelt oplysninger: Mod slutningen af det 11te aarhundrede ophørte Islands selvstændige handel og skibsfart for en stor del, og nordmændene begyndte at forsyne øen med de varer, den trængte. I denne handel tog Nidaros megen del — baade erkebispen og borgerne — saaledes at endog i det 14de aarhundrede de fleste islandshandlere hørte hjemme i Nidaros og ikke i Bergen. Nidaros stod ogsaa i forbindelse med England. Af Henrik II fik erkebispen i Nidaros tilladelse til hvert aar toldfrit at udføre en skibsladning korn og andre levnetsmid1er fra England, hvilket maaske skede i 1182, da erkebisp Eystein var i England. Dette privi1egium blev stadig fornyet: af Richard I og Johan Uden Land, af Henrik HI.s formyndere i 1222 og af Henrik HI selv i 1241. Det var dog først henimod midten af det 13de aarhundrede, at englandshandelen begyndte at faa betydning. Allerede i begyndelsen af det 12te aarhundrede byggede kong Eystein et havneanlæg ved Agdenes, hvad der viser, at der har været ikke ringe skibsfart. I løbet af det 13de aarhundrede havde erkebispen skibe i fart paa England, specielt paa Lynn. Af toldrullerne fra begyndelsen af det 14de aarhundrede, opbevarede i Public Reoord Office iLondon, viser det sig, at mellem halvdelen og fjerdedelen af alle udenlandske varer til Kings Lynn— indførtes paa norske skibe. De fleste af disse var fra Bergen, dernæst fra Nidaros. Fra 1303—1308, mellem hvilke aar toldrullerne er fuldstændig bevarede, har der været et Snes skibe fra Nidaros i Lynn. Nogle skibe har tilhørt Nidarholms kloster, et sees at have tilhørt kong Haakon selv, de fleste var private. Skibene førte til England tørfisk, tran, tømmer, gjedeskind, huder og ogsaa svovl. Dette er vel svovl, som fra Island er ført til Trondhjem fra islandske svovlkilder. — Af fiskeprodukter indførtes først og fremst tørfisk, men ogsaa andre sorter, som cropling (tørret smaatorsk) og balgflsh (tørret kveite eller rekling). Sild nævnes ikke. Tran eksporteredes næsten med hvert skib. Nordmændene synes fornemmelig at have indført honning og malt fra England, derhos klæde og saa korn og mel. Krydderier og silke nævnes ogsaa. I en strid mellem grønlandsfarerne og bisp Audfin i Bergen i 1325 oplyser erkebispen, at grønlandsfarerne fra det trondhjemske altid har betalt tiende til erkebispen og præsterne i Nidaros, saa at farten paa Grønland ialfald for en del er foregaaet fra Nidaros. Af større betydning for Nidaros var hande1en paa Island. Trods konkurrancen med Bergen vedblev Nidaros at være et hoved- sæde for islandshandelen indtil anden halvdel af det 14de aarhundrede, da handelen helt gik over til Bergen. Erkebispen
