TBoN1)HJEM. 313 og anSigter, hvoraf han i 1760 talte 343 som da tilbagestaaende. Af altere har den havt mindst 25, der i almindelighed var rigt udstyrede og smykkede. Enkelte spor af malede dekorationer findes endnu paa kirkens indre vægge, ligesom man ogsaa har fundet flere levninger af ornamenteret glas og af glasmalerier fra dens vinduer. Dens vestfaǫade skal især have været pragtfuld, idet den overalt var smykket med ornamenter, forgyldning og billedhuggerarbeide, hvoriblandt statuer af hellige mænd i rækker over hinanden, der af de levnede rester sees at have været rene mester-Værker i sit slags. Kirkens forfaldstid begynder med det 14de aarhundrede. Den brændte første gang den 3die april 1328 ipaaskeugen i erke- bisp Eilifs tid, som før omtalt. Kirken blev efterhaanden restaureret, om det end gik sent. En lang stands indtraadte nu i restaurationsarbeidet efter sortedøden, og den varede antagelig til aarhundredets slutning. Den 2den juli 1432 slog lynet ned ikirken, der brændte- 2den gang. Erkebispen Aslak Bolt tog Sig vistnok ivrigt af kirkens istandsættelse; men paa grund af manglende midler gik denne Sent, og den fortsattes indtil erkebisp Erik VValkendorfs tid (1510—21). Arbeidet blev dog neppe aldeles fuldført under ham og neppe heller under hans eftermand, Olaf EngebrektsSøn. Den 5te mai 1531 brændte byen og Samtidigt ogsaa kirken. Det var dens 3die og største brand, hvorfra den siden ikke har reist sig igjen. Kun høikoret og koret stod tilbage, skjønt stærkt beskadigede. Luthers reformationsværk dræbte kirken. Da en flaade og hær blev udrustet mod Trondhjem, flygtede erkebisp Olaf “Enge- brektssøn den 1ste april 1537 fra Trondhjem med 4 skibe og tog med Sig kirkens arkiv og endel af dens kostbarheder, Som før nævnt. Domkirkens jordegods og erkebispens indtægter blev ind- draget under kronen, ligesaa alt klostergods, der for det meste blev givet som len til danske adelsmænd. Resten af domkirkens kostbarheder plyndredes — og sendtes til Danmark, deriblandt St. Olafs skrin, der udbragte 65O0 lod sølv, og erkebisp Eysteins 816 lod. Ligesaa gik det med kirkernes og klostrenes klenodier over- alt i landet, Saa at mange kirker i lang tid derefter kun havde kalk og disk af træ. Til domkirkens istandsættelse efter branden fattedes midler, efterat den som nævnt havde tabt sit jordegods og øvrige ind- tægter. I 1562 begyndte reparationsarbeidet, men det blev snart af- brudt, da Trondhjem i 1—564 blev indtaget af de svenske. Efter sagnet skal domkirken da være benyttet som hestestald.
