312 SØNDRE TBom)HJEMs A.mT. Da erkebisp Jon Byrgessøn døde i 11—57, blev Eystein Erlands- søn hans eftermand, indviet af paven i 1160. Hvorledes han paa grund af stridighederne under kong Sverre i 1180 flygtede til England, er før nævnt. Han blev i England i 3 aar, og det an- tages, at han her blev bekjendt med den nye saakaldte gothiske bygningsstil, hvad der har bragt ham til at fatte en plan om om- bygning af sin kirkes kor i denne stil. Snorre beretter, at erke bisp Eystein satte høialteret paa samme sted, hvor det havde været i den gamle Kristkirke; maaske har han ved denne leilighed ned- taget Harald Haardraades Mariekirke, der efter fundne grundmur- rester Stod kun 70 fod fra sakristiet. Olaf Kyrres kirke blev udvidet til korskirke; dens langhus blev det egentlige kor, og dens oprindelige kor gik“over til høikor, hvori St. Olafs alter og Skrin fremdeles beholdt sin gamle plads. Tverskibet, som endnu findes her, er i engelsk-normannisk rundbuestil. Til denne tid hører ogsaa som vestre kor-arm et nyt langhus med midtskib og to sideskibe, videre kirkens endnu staaende sakristi eller skrudhus paa korets nordSide. Ved korets ombygning i den nye stileart maatte Olaf Kyrres kirkes kor og langhus nedtages. Høikoret blev efter mange fundne mærker først ombygget. Høikorets gulv blev løftet 2 fod, og om- kring høialteret, der fremdeles beholdt sin plads, opførtes 8 store søiler med Spidsbuer, som bærer den indre ottekants overbygning med hvælv og spir. Bygningsstilen i koret er den spidsbuede med det særpræg, som denne da havde faaet i England, den saa- kaldte „tidlige engelske gothik“; men den viser, især i høikorets arkitektur; flere eiendommeligheder, der maaske er enestaaende.o Grundmurene fra denne tid var opførte i grøfter med mindre omhu. For korets sideskibe synes man her kun at have kastet store og smaa stene og endog hugne romanske profilstene om hin- anden ned i en kalkrøre i grøften. Hvormeget der blev udført i Eysteins tid er uvist; han døde i 1188 og blev begravet i skrudhuset, hvorefter arbeidet antages fuldført af hans eftermænd inden 1215, men ialfald før 123O. Erkebisp Sigurd Eindridessøn i 1248 „lod sætte kirkens grund- vold saa langt mod vest, som den nu er“ (skrevet omtrent 1280), hvilket vel vil sige, at han anlagde dens spidsbuede langhus eller vestskib i den udstrækning, som de tilbagestaaende mure nu angiver. Som nyere udgravninger har vist, blev det romanske langhus’s grundplan da udvidet saavel i længden mod vest som i bredden mod nord og syd. Dets stil er omtrent den samme som korets, ligesom ogsaa dets arkitektoniske anordning; men den engelske gothik fremtræder dog her mere ren og udviklet. Kirkens længde var 102 meter. Den har havt 5 taarne, hvoraf midttaarnet ragede mægtigt op over den hele kirke; desuden havde den mange taarnlignende hjørnepillarer og spir. Schøning fortæller i sin beskrivelse af domkirken. at den skal have havt 316 vinduer, 3360 pillarer og omtr. 40 statuer, heri ikke medregnet hoveder
