Taom)HJEM. 301 Fortaugene i Trondhjem er private. Trondhjem har mangel paa granit, som let lader sig bearbeide. Til kantsten anvendes granit fra Fredrikshald. Graniten fra Ilsviken ved Høvringen er haard og vanskelig at bearbeide. Ogsaa granit fra Hestdalen, Hinderheim, er benyttet i Trondhjem. . Sten til grundmure i bygninger er taget fra Rosenborg sten- brud. Til brolægning paa siderne af gaderne er anvendt kuppelsten. Trondhjems by har forbrugt i aarene 1891—94: 1891. 1s92. 1893. 1894. Pr1s. Brosten no.1*) 412 m.3 246 m.8 128 m.3 159 m.3 kr. 21.o0 pr. m.8 — —2 181 —128— 35— 2— —15.oo-— — — 8 13.8ä — — 9.oo — — Rabatsten **) 391 m. 87 m. 97 m. 0m. kr. 3.4o pr. løbende m. Sten.heller ***) 2872 — 703 — 1235— 1083 — ca. — 1.48 — — — Prisen paa stenhellerne, ca. kr. 1.48ɔ gjælder pr. løbende meter med en bredde paa IZ2 meter. Munkh0lmen. Den i Trondhjemsfjorden liggende ø Munk- holmen hører til Trondhjems by. Munkholmens afstand fra Trondhjem, til fisketorvet ved Ravn- kloa, er 1920 m. Øen., der angives at være 135 m. i tværsnit, bestaar af grønne og graa skifere med enkelte lag af blaakvarts med fald mod øst og østnordøst. Munkholmen benævnes i sagaerne Hölmr, Niðarhölmr eller .Niðarneshölmr. Den benyttedes i den ældste historiske tid som rettersted; der stod, som før omtalt, den galge, paa hvilken Olaf Tryggvessøn lod fæste Haakon jarls og hans træl Karks hoveder. Ligesaa omtales den som sædvanligt anløbssted for de skibe, der af en eller anden grund ikke vilde løbe ind i selve elven, hvor byens egentlige havn var. Senerehen var her et munkekloster. Om dettes st1fftelse haves to forskjellige beretninger, en engelsk, der henfører den til kong Knud den mægtige, og en norsk-islandsk, ifølge hvilken klostret først et aarhundrede senere skulde være stiftet af trønder- høvdingen Sigurd Ullstɔ-eng fra Viggen i Børsen, hvilken sidste be- retning ansees for rigtig. Paa den lille holme ved Nidaros finder man de første spor af klostervæsen i Norge, men om klostrets tilstand i denne dets ældste tid har man ingen efterretning. Klosterets Stiftelse falder efter kong Magnus’s sidste irlands- tog (1103), og Nidarholm bliver omtrent af samme alder som munke- liv i Bergen (me1lem 1105 og 1110). Klostret (Monasterium de Holm) var helliget det occidentalske munkevæsens fader, den hellige
’“) 1 m.8 no. 1 er 4 m.2. 1 m.3 no. 2 er 4.8 m.2. “) 15 tommer høi, 6 tommer bred
- ’“) Bredde fra 12 tommer til over 1 meter.
