302 søN1)RE ‘rBoN1)HJEMs Anm. Benedikt, greve af Nurcia, samt martyren Laurentius og kaldes derfor snart St. Benedikts, snart St. Laurentii kloster paa Nidarho1m, dog almindeligst det sidste. Ligesaa er det vist, at det var be- boet af munke af ()’lunyacenser-ordenen, og det kaldes oftere et be- nediktiner-abbedi, eftersom c1unyacenserne var reformerede bene- diktinere, der ofte beholdt dette ældre navn. Allerede stifteren Sigurd havde lagt betydeligt gods til klostret, og dette blev i Harald Gilles tid forøget med gaarden Store Hernes i Frosten, som da tillagdes Nidarholm i provent for hans broder- søn, kong Magnus Sigurdssøn, da denne, blindet, gildet og afhugget den ene fod i 1136 her frivillig eller ufrivillig gik i kloster. Magnus er den eneste norske konge, som blev munk. Sagaerne giver faa bidrag til selve klostrets historie. Nidar- holm nævnes vel oftere, men det er alene øens strategiske vigtig- hed, som hertil giver anledning. Et uheld rammede klostreti 1210, da dets bygninger afbrændte. ’ Iê1282 blev Bjørn, kaldet Rifa-Bjørn, viet til abbed. Han blandede sig i stridigheder mellem kongen og hertug Skule, tog hemmelig klostrets segl, og ved hjælp af dette solgte eller pantSatte han næsten alle klostergodserne. Erkebiskopen af Nidaros tog da —klostret under sig og sigtede munkene som alle klosterreglers aabenbare overtrædere, nogle endog som tyve og rømningSmænd. Munkene bevægede ved gjentagne foræringer erkebiskopen til— at udsætte sin beslutning at jage dem ud — da de efter hans er- klæring kun var munke af navn — og sætte sig i besiddelse af klostret og øen. Munkene fik omsider af paven i midten af det trettende aarhundrede en lærer og reformator, Matthæus, en klog og trofast munk, og ved dennes bestræbelser blev Nidarholmi aandelig henseende bragt paa fode-igjen. Nidarholm kloster er det eneste norske kloSter, som opføres i de pavelige takstbøger. Det var sat i en afgift af 15 mark rent sølv eller 75 guldgylden foruden mindre afgifter. En del af af- giften vides kun betalt en gang af abbed Halvard i 1356. Klostret ødelagdes anden gang ved ildebrand 1531, idet lyn- ilden slog ned saavel der som i domkirken. Nidarholms brand synes altsaa at have været samtidig med stadens og domkirkens, der den 5te mai s. a. aldeles lagdes i aske. Efter denne tid fore- kommer Nidarholms konvent ikke oftere, og sandsynligvis er det splittet ad ved denne ulykke, som tidsaanden midt under reforma- tionsstriden ikke satte munkene istand til at bekjæmpe. Klostret selv og dets skjæbne omtales ikke i noget af de mange breve fra denne tid. Under erkebiskop Olafs sidste kamp (1536—1537) holdt han dette faste punkt besat. Da Thord Roed, Jens Splid og de øvrige anførere for den danske krigsmagt i april 1537 sjø- værts ankom til Trondhjem. delte de sig i to afdelinger, hvoraf den ene under Thor Roed indesluttede Stenviksholm, og den anden
