294 SØNDRE TBoN1)HJEms mr. Det territorium, som tilhører Trondhjems by, Bymarken ikke medregnet, er i sin midtre del over Øen eller Nidarøen og over hele den ældre by fladt og lavt og naar ved domkirken en høide af 13 m. Paa begge dalsider hæver landet sig ibakker, mod vest opimod Byaasen og mod øst opimod bakkerne omkring Kristianssten. Nordøstligst nordenfor Ladebækken under Ladehammeren tilhører stranden byen. Af høider paa Baklandssiden kan mærkes LiØenhaug, Bispe- haug, og sydvest for disse kommer Smaabergene med den høide, hvor- paa Kristianssten ligger (bastionen ca. 7O m. over havet). Paa Vestsiden ligger nordvestligst Ilbergene med temmeligt steilt fald imod øst henimod trælasttomterne. Nedenfor den skogbevokste fjeldfod, mellem bygrændsen og Nidelven, ligger et bebygget bakkeland. Den egenlige stad eller halvøen, der ved Nidareid er forbun- det med fastlandet, er, som berørt, idethele lav, høieste punkt nær domkirken 13 m., og bestaar af sand og aur, omkring latin- skolen tildels noget ler. “ Den tættest bebyggede del af Staden er særlig den nordlige og østlige del, medens den sydlige og den sydvestlige del, der kaldes Kalvskindet, har en del ubebygget, af haver bestaaende land. Gaderne, der ofte er usædvanlig brede, skjærer hverandre under nogenlunde rette vinkler, saaledes at en suite af gader har retning mod nord og en række gader retning idethele mod vest. Derhos er gaderne hyppig forbundne ved smug af nogle meterS bredde, hvilke smug i Trondhjem kaldes veiter. Generalmajor Johan Caspar v. Cicignon har efter den store brand i 1681 opgjort planen for Trondhjems regulering, og ham skylder byen sine brede gader. Hans reguleringskart findes endnu paa Trondhjems magistratskontor. Det ældste kart over Trondhjem er betitlet „Trondhems Stadh medh the näst omliggiande platZer geometrice delinierat Âhr 16ð8.“ Det er optaget af Olaus (Oloj) Simonson Nauoleras, undermarkScheider i det svenske bergvæsen, der ledsagede som landmaaler landshøv- dingen Lorents OreufZ paa hans reise til Trondhjem i mai 1658, hvor denne som regjeringskommissær skulde modtage det i Roskilde- freden til Sverige afstaaede Trondhjems len. Dette kart an- giver den nøiagtige beliggenhed af byens gamle middelalderlige gader, som forsvandt ved reguleringen i ]681. Fra samme tid er et par tegninger („Tegning af byen Nidaros eller Dronheem i Norge, saaledes som den saa ud, da den i henh. til freden i Roskilde blev overgivet af den danske konge til den svenske, aar 1658“, og „Tegning af byen Nidaros eller Dronheem i N orge, angrebet af danskerne 28. Septbr. og erobret ved Overgivelse 11. decbr. 1658.W“ De hører til kobberstikkene i S. Pa.fendoæj’s Kong Carl X Gustafs historie. De har hidtil udgj Ort det vigtigste grund- lag for kjendskabet til Trondhjems ældre topografi. Videre er der en kobberplade, „Nidaros den høiberømmelige
