282 søN1)BE TBom)HJEMs Anm. der var betydelig, foregik tildels i engelske skibe; om vaaren kunde der være et par hundrede engelske sjøfolk i byen. Af de formuer, som dengang grundlagdes, er endnu enkelte rester vedlige- holdt ti1. vore dage. ’ I begyndelsen af indeværende aarhundrede indtraf flere uaar, saaledes „grøntaaret“ i 1803, under hvilket særlig Selbu led. 1812 var et stort frostaar, havren blev ikke moden, og bygget frøs halvmodent, bark af birk, furu og alm blev benyttet til brød. Kornmangelen foranledigede et opløb i Trondhjem, idet bønderne, mest fra Selbu og indtrøndere, marscherede til byen, da de troede, der var korn hos kjøbmændene. General von Krogh, der søgte at tale dem tilrette, udrettede intet. Bøndernes hensigt var at undersøge, hvor meget korn der var, og da det korn, som fandtes, var tildelt dem, som havde penge, drog de hjem. I 1803 blev Nordland og Finmarken udskilt som eget bispe- dømme fra Trondhjems stift. I 1808 var trønderne med ved Trangen under Major Ræder; fra det nordenfjeldske foretoges i 1808 og 1809 indmarscher til SverigeWunder general von Krogh. Ogsaa fra Røros drog oberst Bang med —558 mand over grændsen til Herjedalen og tilbage ti1RøroS „uden nogetsomhelst tab.“ I 1809 rykkede ialt 1824 mand over Værdalen og Stjør- dalen ind i Sverige, deraf en stor del af landeværnet, der efter re- skript af 15. januar 1742 ikke kunde kommanderes over grændsen. Ved rigsgrændsen gjorde landeværnet holdt, og mange af dem vendte om til sine hjem. Amtet fra 1814 og Senere. Prins Kristian Fredrik kom paa sin reise i 1814 til Trondhjem gjennem Opdal og Rennebu og til Støren og modtoges i Melhus af byens embedsmænd, medens Trondhjems ridende korps fra Byaasen af ledsagede ham til byen. Af nogen betydning blev den adresse eller vel rettere ud- kast til adresse, der da blev affattet iTrondhjem, og som prinsen blev bekjendt med. Det heder idenne adresse, at Trondhjems borgere i dette vigtige øieblik ikke bør dølge en tanke, der ikke kan være anstødelig for en prins af den høie karakter, som Kristian Fredrik: at nemlig en eller anden feil i statsindretningen kan have medvirket til de ulykker, som nu ikort tid har styrtet under- saatterne i grændseløs elendighed og tvunget regenten til at for- skyde en ham tro og hengiven nation. Idet vi altsaa igjennem lidelser og farer med freidigt mod stræber hen til vort høie maal, tror vi at skylde os selv og vore efterkommere at anmode Deres Høihed om at tillade nationen ved deputerede af alle stænder at sammentræde i en kongres for at lægge grundvolden til rigets konstitution for fremtiden. Prinsen var i Trondhjem 5te til 10de februar. Udtalelserne i denne adresse antages at have været en medvirkende aarsag til, at prinsen 16de februar sammenkaldte det første møde paa Eidsvo1d.
