Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/292

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest

n HISToB.IE. 281 formere det kjøbenhavnske universitet, foreslog han oprettelsen af et universitet i Norge: „Uden et saadant var det ikke at tænke paa nogensinde at bringe kunsten og Videnskaben til der at tage opsving.“ Gunnerus døde i 1773 i KristianSsund. Schøning, der døde i 178O, har udført omfattende arkæolo- giske underSøgelser; sin stort anlagte Norges historie fik han ikke fuldført; den gaar ikke længere end til S)95; han udgav Snorres „Heimskringla“. Sine samlinger og Sit bibliothek testamenterede han til videnskabsselSkabet. Efter sine grundlæggeres død vedblev vistnok videnskabs- Selskabet at udgive skrifter i 80— og 9O—aarene; men de staar ikke paa høide med stifternes. Om Videnskabsselskabet ytrer geologen Leopold von B—u(?hi 1807: „Den populære nyttigheds dæmon har lagt sig over dette Selskab som over saa mange andre og har Som altid, og som den altid fremdeles vil gjøre, kvalt den velgjørende indflydelse, selskabet kunde øve.“ En kilde til kundskab om livet og de fremtrædende person- ligheder iTrondhjem henimod aarhundredets slutning danner rektor Laurits Smiths breve til geheimeraad Bíilow. Smith samler sine betragtninger i den karakteristik, at „Trond- hjem er en by, hvor penge og rang udgjør al værdighed. Lær- dom, naar den ei idetmindste er forbundet med en af delene, er tilsidesat og foragtet.“ Betydning for Trondhjem fik kjøbmand Thomas Angells te- stamente i 1767, ved hvilket han overlod „alle sine efterladen- skaber, være sig kontante penge, bergparter, jordegods, obliga- tioner med videre, af hvad navn nævnes kan, til de fattige.“ Disse efterladenskaber bestod i 18 kuxer i Røros kobber- verk, jordegods i Nordlands og de trondhjemske amter med sag- brug, samt Lof0tens, VeSteraalens og Andenes fogderiers konge- tiende. Ifølge testamentet af 28. september 1762 skulde stiftelSernes aarlige indtægter anvendes saaledes, at Ve gives til Waisenhusets børn i Trondhjem, Ve til fattighuSetS lemmer og 2Z6 til skikkelige enker og andre husarme og nødlidende. Nu udgjør de AngellSke stiftelsers formue 4229 329 kr. Trondhjems by voksede i den første halvdel af det 18de aarhundrede ikke saa lidet, særlig forstæderne Baklandet og Ilen. I 1769 havde byen 7478 indbyggere. I 1788 hjemsøgtes byen af en brand, og i 1791 var der en flom i Ileelven, hvorved 2O—30 mennesker omkom; i 1805 var der atter brand, hvorved 23 vaaningShuse og 5 pakhuse lagdes i aske. I de sidste aartier af forrige aarhundrede øgede gode prisen særlig paa trælasten, velstanden, og der fulgte gode aar efter den længere fredstid; der oprettedes flere fabriker; trælastudskibningen,