Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/289

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

278 SØNDRE TRONDHJEMS Am-. Om bisperne iTrondhjem fra denne tid er ikke stort at berette. Dansken, den ældre E1ik Pontoppidan, var bisp i Trond- hjem fra 1673—1678. Peder Krog, ogsaa en danske, beklædte bispestolen længst af alle bisper, fra 1688 til 1731; han var mest bekjendt for sine kranglerier. Nordmanden Eiler Hagerup (bisp 1731—1743) var en op- blæst og herskesyg prælat. Slesvigeren Ludvig Harboe (1743—1748) skildres som en lærd mand. Han kom til Norge fra Island. Af mærkelige mænd i Trondhjem fra den første halvdel af det 18de aarhundrede kan nævnes finnemissionæren lektor Thomas v. Westen og rektor Benjamin Dass. Von Westen, kaldet „finnernes apostel““, fødtes i Trondhjem 1682. 1714 blev det saakaldte misSionSkollegium oprettet og von Westen udnævnt til lektor i Trondhjem og missionskol1egietsvikar for en lappemission i Nordlandene og Finmarken. Under tre store missionsreiser til Nordlandene og Finmarken udviklede von Westen en forbausende virksomhed. Trondhjems skole blev beskikket til seminar-ium sCholasticum for missionen til finnernes omvendelse, og hertil føiedes i 1717 et seminariam lapponieam. Under den store nordiske krig deltog de trønderske soldater under Vineents Budde i det hele fe1ttog i hertugdømmerne, saa- ledes ved 0fæstningen Tønningens beleiring og Overgivelse ogi erobringen af Rtigen og Stralsund. Ved angrebet paa Tønningen 27de april 1718 gik trond- hjemSke regiment under Budde og (3icignons gevorbne infanteri- regiment i spidsen. Senere marscherede de til Stralsund og deltog i denne fæstnings beleiring 1715. En bataillon af regimentet var med i landstigningen paa Rügen og tilbageviste sammen med en batai1lon af 0icignons regiment gjentagne kavalleriangreb, som Carl XII selv førte. De trondhjemske tropper var med i stormen paa Stralsund 7de decbr. 1715. (Meddelt af kaptein Barstad). I 1716 var de med at storme det af svenskerne besatte Moss. I 1718 forberedte KarlXH sit andet store angreb paa Norge. General Carl Gustaj Armfeldt rykkede med resterne af den finske hær, omtrent 5000 mand, og andre regimenter ind i Trøndelagen. Armfeldt har selv opgivet sin styrke til 14 54O mand. Han -havde faaet befaling af Karl XII til at erobre Trondhjem. Imod denne hær kunde der i Trøndelagen blot stilles 6900 mand af høist forskjellig brugbarhed. De offentlige kasser var tomme, officerer og so1dater fik ikke løn. Armfeldts vei gik gjennem Mærraskaret over til Færenvatn i Meraker, hvorfra man kunde true med at kaste sig til forskjellige sider, baade til Stjørdalen og til Værdalen. Derved omgik han de