HIsToBIE. 279 norske forhugninger, og nordmændene under Budde trak sig til- bage til Trondhjem. Her var kommet søndenfjeldske tropper til undsætning og derhos fire orlogsskibe. Inde i byen var der 8500 mand. En stor del af søndre Trondhjems amt laa aabent for de svenske, Røros og Kvikne blev besat, og over Rennebu og Opdal naaede svenskerne lige til Kongsvo1d. Armfeldt tog med sin hovedstyrke stilling iMelhus, men var der henvist til uvirksomhed. Hans hær led ved sygdomme. Budde lod sig ikke lokke til slag, hvorover Trondhjems bor- gere knurrede, da de følte sig brøstholdne ved svenskernes be- sætte1se af deres opland. Sygdommen forplantede Sig fra fiendens leir ind i Trond- hjem, og det paaStaaes, at besætningen i disse faa maaneder mistede henved 1500 mand. Streifpartier trættede imidlertid Armfeldts folk, og bitter nød herskede i hans leir, der laa aaben; soldaternes udstyr var daar- ligt. Ikke desto mindre tænkte han, efter Karl XII’s ordre, paa at storme byen, da han fik underretning om Karl XII’s fald. Han hævede da leiren ved Melhus og tog veien hjemover gjennem Guldalen og saa over Bukhammeren til Tydalen og videre over fjeldet til Handøl i Jemteland. Den stærkt sammensvundne svenske hær drog opover Gul- dalen i koldt k1arveir. Hæren, antagelig 6000 mand, kom nogen- lunde vel over Bukhammerfjeldet og ned i Tydalen, hvor de folk, som havde besat Røros, stødte til. Fra gaarden Østby i Tydalen begyndte Armfeldts navnkundige marSch over Tydalsfjeldet til Handøl i Jemte1and 11te januar 1719. Hærens fortrop slog første aften leir ved foden af O:)Î)’eldet, hvor stedet har bevaret navn af Svenskemyren eller Svenskeleiren. Næste dag. da den øvrige del af hæren kom ef(er, brød uveir løs med storm og kulde og snefald; af so1daterne, der savnede midler til at beskytte sig, omkom mange, hvormange vides ikke nøiagtig. Der angiveS: 6O0 døde, 2OO skade- frosne, 300 syge foruden den største del af troskuskene; nogle angiver 2000 mand omkomne. Den haardt medtagne hær samledes Ved Dufvud i Jemteland. — De svenske tropper, som havde staaet indenfor Trondhjem, trak sig tilbage over Sulfjeldet, ogsaa med fø]elige tab. Føreren for de norske skiløbere, Emahusen, som gik op paa Tydalsfjeldene, da uveiret havde bedaget sig, beretter: „Jeg er ikke istand til at skildre den svenske hærs under- gang, saaledes som jeg har seet den. Paa hele fjeldet er der ingen ved at finde, og da de sidste marscherede op paa fjeldet, begyndte uveiret, som vedvarede paa fjerde dag. Det var et sørgeligt og gyseligt syn! “ Menneskene laa døde i hobe paa 30, 40, 5O og flere, i fuld mundering med ransel paa ryggen, nogle med geværet i armen; andre laa døde ved veien med mad i haanden, ja, endog i mun-
