274 SØNDRE TRONDHJ’EMS Anm. hjem2 De har aldrig havt nogen medicus der, ved heller ikke af nogen medicus at sige, men kurerer sig med Rostocker— og Lübsk øl, med mjød og mu1tebær, naar de har skjørbug.“ SkydSvæsenet blev indført i Trondhjems len i 1610, og man kunde da kjøre der for 4 Skilling milen. Postforbindelse mellem Kristiania og Trondhjem kom istand 1650. Efter reformationen synes der at have hersket en literær død i det trondhjemske. Den betydeligste forfatter er dansken Anders Arv-ebo, bisp fra 1618—1622, en digterisk natur, der optraadte vel lystig ved brylluper i Hevne og Stod og derfor ved en herredag i Bergen blev dømt fra sit embede. Han er bekjendt som forfatter, særlig ved sit „Hexaemeron“, der har skaffet ham navn af den danske digtekunstS fader. Under Kalmarkrigen, 1611—13, ventede man Svenskerne til Trondhjem; paa Kalvskindet var der reist skansekurve; ved dom- kirken imod Baklandet var der et blokhus, og endelig var der en skanse paa det Smaleste sted mellem Nidelven og fjorden. WMen svenskerne udeblev. I 1612 indtraf den i krigshistorien skandaløse begivenhed, at den flanderske oberst Jan van Monkhoven med 1200 hvervede mand seilede ind Trondhjemsfjorden til Stjørdalen og marScherede over Merakerfjeldene og over Jemteland til Stockholm, medens hans skibe uhindrede seilede afsted fra Stjørdalen igjen. Der var sam- let 1000 bønder for at standse ham, men de tog tilbens, naar det kom til alvor. ’ — Det andet korps, under Alexander Ramsey, med Georg Sinclair som kaptein, hvilket drog op igjennem RomSdalen, blev oprevet ved Kringlen af gudbrandsdølerne. n Denne gjennemmarsch gjennem Stjørdalen havde forøvrigt den virkning, at der omsider i den første halvdel af det 17de aar- hundrede blev oprettet en norsk hær, og Trondhjem blev noget bedre befæstet. Trøndelagen med Nordmør og Romsdalen stillede det trondhjemske regiment. Under Hannibalsj’eiden (1643—164ö) var Trondhjem ikke ud- sat for angreb. De norske tropper fordrev svenskerne fra Jemte- land og herjede Jemteland og Herjedalen, indtil de ved freden i 1645 paa grund af begivenhederne paa krigsskuepladsen i Danmark afstodes til Sverige. Trondhjems borgere havde fra gammel tid ret til at deltage i nord1andshandelen; men denne ret blev i det 16de aarhundrede stærkt beklippet og fik Saa godt som ingen betydning. Paa de saakaldte „Sjølen“ (Namdalen, Fosen, Nordmør og Romsdalen) havde de trondhjemske borgere eneret, men de trondhjemske kjøb- mænd synes ikke at kunne holde de fremmede ude. I 1639 heder det, at Trondhjem er sunken ned til en landsby. Efter et regnskab af 1645 havde Trondhjem da 402 hushold- ninger, i 1678 434, saa byen har ved denne tid havt 2500—-3000
