I HISTORIE. 273 Lensherren boede efter denne Tid i Trondhjem i den gamle erkebispebolig, der nu kaldes kongsgaarden. Olaf den helliges antagne legeme blev under stor høitidelighed i 1564 ført tilbage fra Fløan kirke til Kristkirken. Det blev bisat i kirken og senere endnu engang optaget af lensherren Her-lu-f Skave. Efter Absalon Pederssøn fandtes endnu i 1567 liget helt og hol- dent. Jørgen Lykke lod i l568 liget nedgrave i jorden etsteds i kirken, og stedet er nu helt glemt. 1 Ludvig Ludvigsen Munk (]571C—1577 og 1589 —1596) opkræ- vede som lensherre skatter som under Syvaarskrigen og fattede bestemmelser om fredning af storvildtet. Bønderne sendte Roff Halvardssøn fra Lyng i Horg til Kjøbenhavn for at klage, og da Munk vilde lade ham gribe, afkastede bønderne Lunde bro over Gula. Senere blev Rolf og bønderne paa Lene, Borten, Gravrok og Kjeldstad grebne og henrettede, og bygderne paalagt store bøder, som Munk stak i sin egen 1omme. Paa herredagen i Trondhjem 1578 blev dommen under- kjendt. Munk blev afsat i 1596 og i 1597 idømt bøder for ulov- lig opkrævet skat. Om tilstanden i Trondhjems stift skriver lensherren Kristian Friis i 1586, at det gik uskikkeligen og uti1børligen til med guds- tjenesten, almuen var nedsunken i den dybeste vankundighed, og omstreifende betlere var en sand plage for det nordenfjeldske. Ved slutningen af det 16de og begyndelsen af det 17de aar- hundrede var Trøndelagen hjemsøgt af dyrtid og pestilense. Aaret 1591 er endnu erindret i sagnene under navn af „svart- aaret“. Græstuen blev ikke grøn nordenfor Dovrefjeld den hele sommer, og vandene i de høiereliggende bygder laa tilfrosne i au- gust maaned. Morten BjOrnssøn i Opdal skriver, at deri 1591 kun røg 3 skorStene paa veien mellem Trondhjem og Dovrefjeld. I 1599 var der almindelig misvækst over hele Nordeuropa; samme aar kom en ødelæggende farsot fra udlandet til Bergen, og i Trondhjem alene døde 1800 mennesker. heder det, et tal, der er meget for stort, da byen paa den tid neppe havde flere end 180() indvaanere. Aaret 1601 kaldes „det store dyraar“. I Opdal alene døde 80 mennesker af hunger. 1615 hjemsøgtes atter det trondhjemske af farsot, ligesaa i 1618; atter i 1625 var der pest i Trondhjem. Ogsaa mellem 1680 og 1640 var der misvækst, dyrtid og hun- gersnød; i 1632 satte kornet næsten ikke kjerne i Opdal; i Gul- dalen og Orkedalen var der i 1634 hungersnød, som bortrev folk i hundredevis; værst var aaret ]635, da ogsaa fiskerierne slog feil; aarene 164O og 1641 var rene uaar i det nordenfjeldske. Læger eksisterede dengang ikke idet trondhjemske. Dr. med. Otto Sperling (1602—1678) fortæller, at han henvendte sig til statholder Jens Juel, da han tænkte at reise til Trondhjem som doktor, hvortil statholderen svarede: „Hvad vil I gjøre i Trond- Søndre Trondhjems amt. I 8
