HISTORIE. 275 indbyggere. Byens handel vil blive omtalt under beskrivelsen af Trondhjem. 1651 blev byen hjemsøgt af en betydelig ildebrand, der ud- brød i borgermester Jens Friis’s gaard. Hele byen undtagen dom- kirken og nogle smaahytter brændte. Da svenskerne i 1658 tog Trondhjem i besiddelse, var byen opbygget igjen efter branden i 1651; men da den blev beleiret af nordmændene, brændte svenskerne Baklandet af, og den led under bombardementet. “ I 1657 erklærede Fredrik III Karl Gustav den letsindige og ulykkelige krig, som endte med store 1andafstaaelser, og i Norge blandt andet med tabet af Trondhjems len. For de nordenfjeldske tropper var Jemtelands gjenerobring maalet. I Trondhjem var “man langt fra rustet til noget angreb. -Im“gen Bjelke blev udseet til anfører for det korps, som skulde trænge ind i Jemteland. Peder Wibe var befalingsmand over Trondhjems len, som da indbefattede søndre og nordre Trondhjems amt samt Nordmør og Romsdalen. Styrken i det trondhjemske udgjorde omkring 200() mand og nogle kompanier af bergenhusiske regiment med 4—50() mand til garnison i byen. I to afdelinger rykkede de over fjeldet, over Meraker og over Sul, og erobrede Jemteland og Herjedalen; et svensk angreb paa Røros blev afSlaaet. Hvad der var vundet fra Norge af, blev imidlertid tabti Danmark. Ved freden i Roskilde 26de februar 16Ö8 afstod Fredrik IH Trondhjems len til Karl Gustav. J emteland og Herjedalen skulde rømmes af. de norske tropper. Ved udtrykket Trondhjems len (præjeetura Trundheimensis see Nidrosiensis) forstodes de to trondhjemske amter samt Nordmør og Romsdalen. Karl Gustav mente, at han tillige havde faaet Nord- land og Finmarken, og lod sine kommissærer gjøre skridt til at erhverve de nordligere dele af Norge. Trondhjems borgere betragtede sig efter freden som løste fra alle baand; de var glade over at skulle komme under et andet herredømme og over at være befriede for de haarde skatter. W Lorents CreutZ fik Trondhjems stad og len overleveret af Pe- der Wibe. Erik Bredal nedlagde sin værdighed som biskop i Trondhjem og drog op til Trondenes som biskop i resterne af sit stift Nord- land og Finmarken. Om grændserne for Trondhjems len førte Peder Wibe strid med den svenske kommissær, idet han forgjæves søgte at gjøre gjældende, at Romsdalen ikke hørte til Trondhjems len. Som norske kommissærer ved den sydlige grænseopgang fun- gerede P1“eben von .4hnen og Ii3einhold von Hoven, medens Lorentz
