Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/277

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

266 SØNDRE TRONDHJEMS Anm. Efter Sverres død i 1202 blev Haakon ‘S’verressøn i Nidaros tagen til konge paa Ørething over det hele land. Han forligte sig som før berørt med geistligheden. N Senere under Inge Baardsen kom baglerne i 1205 atter til Trondhjem gjennem Opda1 og Orkedal og fik Erling Steinvæg tagen til konge paa Ørething, hvorpaa de atter ved kong Inges ankomst fortrak over Selbu. Atter i 1206 overfaldt baglerne Nidaros, medens kong Inge holdt bryllup for sin søster Sigrid, der bortgiftedes til Torgrim af Ljaanes. Kong Inge undkom med nød og neppe ved at svømme over elven, men mange birkebeiner blev nedhuggede, og baglerne gjorde stort bytte. Otte dage efter besatte imidlertid kong Inge atter Nidaros og sluttede senere forlig med baglerne. Inge, som døde i Nidaros 1217, blev begraven i Kristkirken. — Den unge Haakon Haakonssøn, søn af Haakon Sverressøn, blev efter Inges død tagen til konge; det heder, at han just var i skolen oppe ved Kristkirken, da han blev hentet til thinget. Skjønt korsbrødrene ikke vilde udlaane Hellig Olafs skrin til edsaflægge1— sen paa Ørething, fik Haakon kongenavn efter loven af en bonde Skervold fra Guldalen, og trønderne tildømte ham land og thegner trods geistlighedens og Skule jarls forsøg paa at hindre det. I kong Haakons andet regjeringsaar indtraf den ulykke, at Nidaros by afbrændte; hvor meget, der brændte, vides ikke, men strøget omkring Kristkirken synes dengang at være sparet. Gaarden Berudal (Bordal) i Soknedalen nævnes fra aar 1222 Som herjet af Sigurd Ribbung. Erkebispen iNidaros, Guthorm-, og erkebisperne efter ham fik af Haakon Haakonssøn ret til at slaa mynt til St. Olafs stifts nødtørft af sølv af den gehalt, som kongerne bestemte skulde gaa i Nidaros. Erkebisperne fik ret til at holde en egen myntmester. Trønde1agen og overhovedet det nordlige Norge overdroges i 1223 Skule jarl til len. Forholdet meHem kongen og jarlen var imidlertid slet, og denne drog, da kongen kom til Nidaros, over Melhus, Rennebu og Opdal over fje1det, hvor han stiftede det parti, som kaldtes Varbelger. Det kom imidlertid til forlig mellem kongen og jarlen, og denne fik i 1237 paa Ørething titel af her- tug, hvilket navn ingen tidligere havde baaret iNorge. Dette hindrede imidlertid ikke hertug Skule i at tage kongenavn paa Ørething i 1239, ved hvilken leilighed hans søn Peter tog St. Olafsskrinet og relikvierne med magt og førte dem ned til Øren. Kong Haakon kom til Nidaros og bemægtigede sig byen, medens hertug Skule over Melhus og Orkedalen var dragen til Op1andene. Efter et nederlag ved Oslo flygtede hertug Skule til NidaroS; men kong Haakon sendte did Aasub‘’ fra Austraat med 1—5 skibe, hvilke overraskede hertugen og hans søn Peter. Hertugen satte over elven i en skude og landede ved Skillingshellen; han bød sine mænd at gaa op paa Erlandshaagen — nu Kristianssten — men de