C HIsToR1E. 267 forstak Sig i skogen. Hertugens søn Peter gik ned i Kristkirken og derfra til prædikebrødrene eller dominikanerne; Senere fik han paa bispegaarden en baad og reiste over til øvre Elgesæter. Der fandt birkebeinerne ham og dræbte ham straks. Hertug Skule skjulte sig et par dage i skogen, men kom saa forklædt i kor- kappe ved munkenes hjælp ind iElgesæter k1oster; trods erkebispr Sigurds bud angreb birkebeinerne klostret, og nogle stak ild paa det. Da gik hertugen ud, holdt et rundt Skjold for ansigtet og sagde: „Hug mig ikke i anSigtet, det er ikke Skik at handle saa- ledes mod høvdinger.“ Birkebeinerne huggede ham da ned samt hans folk i 1240, og klostret brændte. Hertugen blev jordet i Kristkirken lige ved sin bror kong Inges grav. Af den ovennævnte erkebisp, Sigurd Endridessøn, fuldførtes den vestre fløi af Kristkirken. Til kirkens fuldførelse blev af kong Haakon paalagt en særlig skat i det Søndenfjeldske. Fra borgerkrigene til reformationen. Om Haakon Haakons- Søns virksomhed iTrondhjem heder det, at han lod bygge en skanSe og brygge ved Agdenes, en træhal i kongsgaarden iNidaros og et kapel oppe ved kongeherberget. Omkring Sverresborg paa Stenberget lod han bygge en mur. Under Magnus Lagabøter fik geistligheden væsentlige rettig- heder efter forhandlinger med erkebispen Jon Rau(le. Disse blev dog under hans søn Erik, konge 1280, atter indskrænkede; de under Magnus givne tiendebeStemmelser afskaffedes, og erkebispen mistede sin myntret; stridighederne med kongen eller vel rettere hans regjering førte til, at erkebisp Jon Raude maatte forlade landet i 1282, hvorefter erkebispestolen stod ledig i 6 aar. I 1283 indtraf efter annalerne en ildebrand i Nidaros. Jørund, erkebisp i 1288, kom i langvarig strid med sine kor- brødre om disses rettigheder; erkebispen indgik paa at blive konge- dømmets jarl og kronede i aaret 1299 Haakon den femte; man har tidligere antaget, at denne kroning foregik i Nidaros, men nyere undersøgelser, af professor G. Storm, har vist, at kroningen foregik i 0slo, saa ingen af de indfødte norske konger er kronet iTrond- hjemS domkirke. Erkebispens udnævnelse til jarl var en ydmyge1se for hier- arkiet, idet erkebispen stillede sig i lensforhold til kongen og som dennes jarl aflagde ham lens— og troSkabsed, medens kongedøm- met efter den ældre hierarkiske opfatning stod i lenSforho1d til „St. 0laf“. Erkebispens lenSp1igt blev imidlertid ophævet allerede under den nye erkebisp EilvYi 13l0. I Eilifs tid brændte Kristkirken i april 1328, hvorom erke- bispen beretter: „Ikke alene træværket uden— og indenfor brændte op, men
