16 søN1)RE ’1’RONDHJEMS AMT. Kommer man op omkring Fæmundsjøen, hvis nordre ende naar op i amtet, har man et land, som Hørbye skildrer som mæg- tige brede fjeldmasser uden pikante former, graa og nøgne eller dækkede med bleg mose, brede dale med træge vasdrag og med skoge. 0verhovedet har i søndre Trondhjems amt, hvor det bestaar af S “ “ “ —formen men paa grændsen mod Romsdals og Kristians amter, hvor gneisen raader-,“er-der ris ’ r i h if“eldet. F ’ Søndre Trondhjems amt hører dog ikke til de for sin natur- skjønhed mest besøgte dele af vort land, men Som overalt i Norge er her paa mange steder vakkert land og vide og herlige udsigter. Nær Trondhjem fra Aasveien eller bedre fra gaarden Dyrhaug er vid udsigt over Nidelven, Trondhjem og dens forstæder Ilen, Lademoen, Baklandet, Kirkesletten, Møllenberg, Petersborg, Sin(lsaker- sletten, Øen samt over terrasser i Trondhjemsdalen. Fra klippen Sver-resborg, hvor kong Sverre i 1181—1182 op- førte borgen Zion, og hvor i 1874 fandtes levninger af en ydre stenmur, er en lignende udsigt. Graakallen er et af de høieste fjelde nær Trondhjem (558 m.). Her har „Trondhjems turistforening“ 1890 opført en turisthytte, og her er et vidt rundskue til 1S’nøhætta (Dovre), Ta-oldheimsjÍjeldene, 1§ÍyEOppgZ2e (rigsgrændsen), havet (Froøerne) og mange fjelde. Fra nordligst paa Storheia (562 m.) i nærheden ser man ogsaa over Bynesset, Buviken og 0rkedalen. Af andre udsigtspunkter kan nævnes: Fra Jervjjeldet rundskue over Jonsvatn og omgivelser. Fra Blaaheia (39O m.) udsigt over Hitteren, Ørlandet, Store- vatn, hav og fjord. Paa veien over Mostadmarken ned til Fuglem i Selbu ser man over Selbu og Selbusjøen med Neas slyngninger op gjennem dalen og bag de blaanende sneplettede Mælshogna, Ruten og Fongen, 1S’ylene og V7geMeld. Fra Vatsfleldet, hvor kong Sverre i Sin tid slog sig ned med Sine birkebeiner, er en udsigt, som Øverland skildrer saaledes i sin historie: Fra toppen af Vatsfjeldet har man en meget vid udsigt over hele Trondhjems omegn. Her ligger for beskuerens fødder ud- bredt et landslZabsÎ5îTfede, der ved sin vekslende karakter og bro- gede farvepragt, sin storslagne kraft og henrivende ynde kan kappes med Norges fagreste egne. Mørk og alvorlig breder Klæbubygden sig mod øst med sine talløse tjern, sine sorte myrer og dystre skoge, som omfatter den tungsindige Selbasjø. Herfra slynger Nid- elven sig mod nord, lig et glimrende sølvbaand, der hist og her skjuler sig i Tillers og Strindens folder og skrukker. Over de store Ust— og Sjetnemyrer i nord aabner skuet sig til fjorden og den gamle kongestad. Længere mod vest antager landskabet en ny karakter. Blid, smilende og lys strækker Leinstranden sig langs den brede,
