O 14 SØNDRE TBoN1)HJEMs AmT. gabbro som Vatsfjeldet, Graakallen o. s. v., saa Stort dyrket slette- land af ensformet karakter er ikke regel. Længer op i landet blir dalene trangere, og hvor landet be- staar af skifere som i Gulas dalføre er der langs elvens ofte bratte styrtninger, om fjeldformerne forøvrigt er milde. ’ Orklas, Gulas og Noas dalfører, der alle udmunder i Trond- hjemsfjorden eller dens sidefZjorde, er i den øvre del adskilte ved høifjeld8EÈLfle1; tildels af betydelig udstrækning. I de ‘forholdsvis land og 1 hø1derne paa sk1ferlandskaberne gode be1ter I de største hø1der har fjeldet paa sk1ferlandet som omkring Røros m1lde for- mer nær den svenske grændse ligger paa en strækn1ng hø1ere fjeld t1ldels af granit; men hø1fJelde1„nen„;)Tv-er store;ggËræ-kn1nger forholdsvis let farbart, indt*fl gneisen i 0pdaIl og i grændse1and- S aberne 1 r med vildt land, hvor man i de senere aar har kaldt en imposant —samling af fjeld Troldheimen, hvis høieste punkt er Snota 1689 m. i Surendalen, og af disse fjeld ligger en del i 0pdal og 0pdals grændser. Efter landets naturlige beskaffenhed kunde herrederne maaske bekvemt deles i tre grupper: kystherreder, fjordherreder, indlandsherreder. Til kystherre(lerne i dette amt kan regnes de herreder, der ligger ud imod havet, er forholdsvis fattige paa skog, og hvor fiskeri er en af hovednæringsveiene; det faste fjeld i disse herreder er i dette amt gneis og granit; større felter af ler er ikke almindelig; de er tæt befolkede i forhold til jordsmonnets beskaffenhed; landet naar ikke op til meget betydelige høider. Til kystherrederne hører her Roan, 0san, Stoksund, Aa og Jøssund. Bjugn, Frøien, Hitteren, Fillan. Agdenes, Ørlandet, altsaa alle herreder i Fosen fogderi undtagen Hevne, Rissen og Stadsbygden. Hordherrederne har sin kystStrækning ikke ud imod det aabne hav, fiskerierne spiller ikke den væsentlige rolle i næringsveiene, de er rigere paa skog end kystherrederne. Hvor en stor del af herredet ligger lavt og paa skifer, —er der store felter af dyrknings- land og dyrket land, medens de fjordherreder, hvor gneis og granit raader, har mindre dyrkbart land. Til fjordherrederne hører Hevne, Rissen og Stadsbygden i Fosen fogderi og Orkedalens herred af Orkedalens fogder-i, hvilke herreder væsentlig har gneis og granit i undergrunden, og derfor mangler store strækninger dyrkningsland. Følgende herreder er fjordher- reder og skiferherreder: Børsen, Buviken, Bynesset, Leinstranden, Strinden, Malvik i Strinden og Selbu fogderi samt Melhus i Gul- dalens fogderi, hvilke alle er forholdsvis tæt befolkede, da de ligger nær havet, har god tilgang paa dyrkbar jord og ikke store høifjeldsstrækninger. W Îavtliggende deEE af landet mellem disse dalfører er der ofte skog- -H
