t W BEnIGGENHE1), IN1)1)EI.mG 0G GB.ÆN1)SEB. 13 Grændsen mellem Hevne og Aure herreder begynder. Amts- grændsen gaar nordøstlig til bækkens udspring mellem Hornfleld og Kubba“fleld, nordvestlig til kort sydøst for gaarden Engdal (i Aure), derpaa næsten ret nordover ud i Vinjejîjord, som den følger østover til udfor udløbet af den vestenfor Bøli gaard rindende bæk, langs bækken nordover og videre nordover til Slengje1brynet, i nordvest til Todalskjølen, i en ret linie nordnordøstlig over østlige skraaning af 1S‘torlia, følger FZjeldørelven et kort stykke, over øst- Skraaningen af veslre Knypa, nordnordøst1ig over Renskarjjeld, i nordvest over .Dyl)sæteɔfleld til Føbem’eld, saa nordlig og derpaa vestlig og nordvestlig paa sReinsjøens sydvest1—e side skraas over Reins:jøens nordre del, langs Eiteraaen u“d i fllrondhjemsleden, hvor Grændsen mellem Fillan og Aure herreder begynder. Denne følger Trondhjemsleden indtil ret syd af øen ]Jangø, hvor Grændsen mellem Hitteren og Aure begynder. Denne gaar sydvestlig i Trondhjemsleden til sydøst for Ramsøjfford, hvor g Grændsen mellem Hitteren og E(lø begynder. Denne grændSe gaar nordvestlig og nordlig midtfjords i Ramsøfjord ud denne fjord og ud i havet. ’ Natu1—lig beskaffenhed. Kyst-, fj0rd— og indlandSherreder. Landskaberne i søndre Trondhjems amt bærer et helt forskjelligt fysiognomi efter høiden, efter beliggenheden ved havet eller ved fjordene eller tilfjelds, efter bergartens og undergrundens beskaffenhed og efter skogenes udbredelse. Yderst ud imod havet som— j’—Emien.—og .paa..vErǫäøgx;n.§ kan man se et af tusen nøgneggranitøergog hol1gerL—qversaaet hav,gghvor landet Hun hæver sig til ringe høide. Vi ri Hm G I Fos r der i det hele fjordlandskaber af gneis og granit, ud imo mest nøgne, og i det hele et barskt og ensformet 1and, som længer ind faar dale med dyrket land i bunden og ikke sjelden med skog i mindre høider. Dette er beskaffenheden i den til amtet hørende del af den store Fosenhalvø, som stikker ud mellem Trondhjemsfjorden og haVet, og som ender i Ørlandets forholdsvis flade landstrækninger. „—Inde iTrondhjemsfjgden, hvor landskaber af skiferbergarter og store&1erfZlter har afløSt VeStrandens granit— og gneisland, har amtet sine frugtbareste strækninger og sine mi1deste former om- kring den brede fjord med de lave fjelde. Her er vidder med skifer i undergrunden og med 1ersletter i den nedre del af de store dalfører for Nea og Gula, hvor der er betydelige strækninger af dyrket mark med skog, dog saaledeS, at landskabets konfigura- tion som oftest er varieret med høiere fjeldstrækninger af granit, O
