168 SØNDRE ‘rBom)HJEHs lmT. I Hevne og Agdenes er der meget ørret i de fleste vande; der er ogsaa røie i de større vande. Fisket af ørret i elvens i Hevne er uden betydning. I ‘S‘torvatn og Ditlevatn i Agdenes er desuden aal. I de paa øer liggende herreder, Hitteren, Fillan og Frøien, er der ørret, saaledes i Frøien i Hammervatn (13 m. o. h.), Langvatn, Kirkevatn og EWrvikvatn (10 m. o. h.), og rimeligvis i alle større vande. Ferskvandsfisket spiller dog ingen rolle, og ørreten her er ikke saa god som fjeldørreten, idet den er blødere. I Rissen er der røie (rør) i mængde i Øiangsvatn; i dette vand er ogsaa ørretfisket af betydning for de omliggende gaarde, som om høsten fisker meget med garn til saltning for vinterbrug; noget sælges ogsaa til Trondhjem. Flere sjøer i Bjugn, som Bar-setvatn og FÞisdalsvatn er rige paa ørret, men i mange vande er der gjedde. I nogle vande i Aafjorden, som RørØernene, er der alene røie. Som udmærkede betegnes disse fiskevand i Aafjorden: Hara- vatn, Gjermundvatn, Skjerivatn, Lysvatn, Teksdalsvatn og Barsetvatn. Om høsten drives der i nogle vande garnfiske. Ogsaa i Aafjorden er der gjedde i nogle indsjøer. I de nordlige herreder, Stoksund, Roan og Osen, er der ørret og tildels rør i vandene. Som de fiskerigeste nævnes Elgsjøvatn, Rørvatn og Østvatn. I Kongsvatn angives ikke at være fisk. Der siges, at fiskemængden ilde nævnte vande, ved hvilke finnerne har sit stadige ti1hold, som t. eks. Østvatn, hurtig aftager paa grund af overdreven anvendelse af not og garn. Ferskvandsfiskerierne spiller forøvrigt ikke nogen økonomisk rolle her. Om udbredelsen af ferskvandsfiskene i amtet kan efter dette siges, at gjedde forekommer i Jonsvatn, i Fæmundsjøen, Haaelven og i nogle vande i Bjugn og Aafjorden, uden at den kan sees at være almindelig udbredt. Aal angives i Aalvatn i Orkedalen og fra Storvatn og Litle- vatn i Agdenes. Lake angives fra Selbusjø, Hersjø i Selbu og Aalvatn i Orkedalen. i Aber fra Holtaalen og Opdal. Sik fra Fæmundsjøen, Holtaalen og Opdal, og endelig har fra de nævnte tre steder. s Harrens udbredelse er i det hele interessant Den optræder i det sydlige Norge i Glommen, Laagen og dens bie1ve, og det er vistnok kun i de dele af søndre Trondhjems amt, som har afløb til Glommenvasdraget, at harren optræder. Til Romsdalen, til Rauma og Istra, som er de eneste elve, hvori harren forekommer paa Vestlandet, har den fundet veien fra Laagens vasdrag gjennem Lesjeverksvatn, som har afløb til to sider.
