FISKE 0G FISKERIEB‘. 161 Forsøgsarbeider med østerskultur er foretaget paa øen Men vestenfor Hitteren, hvor der antages at være gode betingelser for den slags kultur; omkring øen findes banker til opdræt af østers. Lakseflsket begynder om vaaren i første halvdel af april og fortsættes til omkring midten af juli, da fisken gjerne blir mindre af størrelse og mindre hyppig. Før dreves dette fiske med 1aksevarp, og da var det ikke paa langt nær Saa indbringende som nu, efterat kilenoten anvendes. Brugen af denne er ti1taget efter en stor maalestok; paa mange steder staar der net efter not langs stranden, og mængden af den opfiskede laks er meget betydelig. Folk klager over den indskrænk- ning, Som loven har fastsat for dette fiskeredskab. Efterat eksport af laks til England er blevet alminde1ig, er kontrakter med fiSkerne afsluttet om en fast og temmelig høi pris for 1aksen. Udbytte af lakse“flsket i kg. i Øøen fordelt paa fogderierne. 1891 1892 1898 1894 FOSG11. 1v6 727 12å 124 — — 131 946 g 101 Ö32 0rkedaIen. Gu1da1en. Strinden og Selbu. 28 869 34 838 28 993 25 060 Som det sees, er ogsaa det største udbytte af laks i Fosen fogderi, fornemmelig i herrederne Agdenes, Ørlandet, Bjugn og Rissen, men ogsaa i Strinden og Selbu fogderi fiskes en del lakS. Fosen fogderi er det fogderi i landet, hvor man fisker mest laks, hvad enten man regner efter vægt eller værdi. I 1891—-94 udgjorde nemlig den gjennemsnitlige fangst 184 235 kg. med en værdi af 132 256 kr. Strinden og Selbu fogderi er med hensyn til fangst af laks i sjøen det 13de fogderi i rækken, med udbytte 28 690 kg. aarlig med værdi 86 951 kr. Fisket med kilenøter og med laksevarp. . t Fosen. Antal nøter. Fisket kg. 1aks. Antal varp. 1891 1 132 155 655 15 1892 1 150 107 759 1—5 1893 1 155 121 668 12 1894 1 164 100 232 5 Strinden og Selbu. Antal nøter. Fisket kg. 1aks. 1891 296 36 981 1892 805 43 093 1893 311 34 488 1894 334 34 533 Søndre Ti-ondhjems amt. Fisket 1aks. 9 354“ 7 992 5 925 1 200 11
