144 søm)BE TRONDHJEMS AMT. tager i garnfisket, søger hen under Froøerne og forøvrigt til Lo- foten og derfra til Finmarken. e Fisken tilvirkes udelukkende til klipfisk, idet denne ganske har fortrængt tørfisken. Som regel salter fiskeren selv sin fangst af torsk og rogn, samt tilvirker selv tranen af leveren. Naar fisket er tilendebragt, sælges mesteparten til handels- mændene hjemme som saltfisk; resten tørrer fiskeren selv og af- hænder den i tør tilstand enten paa hjemstederne eller i byerne Trondhjem, men nu mest i Kristianssund. Tørringen af klipfisk foregaar langs hele kysten paa de der- til bekvemme pladse, og foruden distriktets fangst tørres betyde- lige kvantiteter af lofottorsk, hidbragt af skippere, dels hjemme- hørende i distriktet, dels fra andre distrikter. Paa den tid, lofotf1sket og søndmørfisket foregaar, synes skreien at staa under land paa hele kyststrækningen, ialfald fra Stat og til Vesteraalen. Det er tidligere omtalt, hvorledes hav- bunden i betydelig afstand fra kysten falder af til et stort dyb. Ovenfor dette dyb, fra affaldet og indover til land, ligger mindre dyb paa den store flade paa havbunden; udenfor FoSen fogderi mest dybder fra 2OO meter og til 15O, 100, som tid- ligere omtalt. Det er denne Strækning med grundere vand, som torske- stimerne siger ind over, og hvor fisket foregaar i 10—-30 km.s afstand fra land. FoSen fogderi med Romsdalen, Nordmør og Namdalen kaldtes tidligere tilsammen Søleneæ2e; i disse fogderier har Væreierne for- langt af fiskerne visse rettigheder for ophold og bolig paa værene. Fiskerne har under skreifisket sit tilhold paa de yderste øer, hvor der er ly for baadene, og hvorfra udroren til fiskepladsene er- kortest. Tidligere var værene for det meste offentlig eiendom, men nu tilhører de mest private kjøbmænd. I regelen krævedes liden eller ingen husleie. For at tilstede fiskerne adgang til været betingede Væreierne sig derimod, at fiskerne ikke selv skulde raade over sin fangst, men at væreieren skulde have udelukkende ret til at kjøbe fang- sten mod en pris. som i regelen fastsattes af væreieren iforening& med andre kjøbere (vedkommende handelsforening). Varen skulde leveres fersk eller tilvirket. Forpligtelse til at sælge væreieren sin fisk ansaaes overtaget, naar fiskeren havde faaet plads paa været uden nærmere udtryk- kelig aftale. Forpligtelsen paahvilede alle fiskere, som indfandt sig paa været. selv om de forøvrigt ikke stod i forretningsfor- bindelse med væreieren. Fiskeren fik ikke tilhold paa været ved at erlægge betaling for husrum, men alene ved at forpligte sig til at sælge væreieren sin fisk mod en betaling, som ensidig bestemtes af kjøberne. Heri bestod veder1aget for husrum. )
