F1sKE 0G FIsxEBIEB. 143 I Stoksund er der næsten aldrig noget skreifiske af be- tydenhed. Skreien forlader denne kyststrækning tidligere, end den for- lader Lofoten. Fisket vedvarer aldrig til slutningen af april, idet høieste til udgangen af martS; ofte er det slut i marts. Fra Bjørnør, især fra Roan og 0sen, reiser fiskerne desuden ofte til Vikten, Nordenøerne og Gjæslingerne til slaapfisket i mid- ten af marts. Fisket i Frøien herred er det vigtigste. Fra midten af januar til henimod april drives iFrøien Skrei- fisket, og fiskerne her søger da sjelden udenfor sit distrikt, men holder til paa sine egne fiskevær. De vigtigste vær er Halten, Mausund, Sulen, Kya, Titran. Udroren er i regelen fra Kya og Sulen 8Z4 til 1 mil, fra Titran lidt kortere, om vinteren fra Mausund og Sulen 1 mil. Der fiskes mest med garn, meget lidet med line og ikke lidet med snøre i marts og april. Fisken tilberedes til klipfisk, noget saltes til husbrug. Fra Sulen fiskes med ca. 30 garnbaade og 200 mands besæt- ning, foruden de Sulen fast tilhørende 6O storbaade og 70 Smaabaade. Fra Homlingsvær med 20 baade. „ Titran „ 50 „ „ Mausund „ 1OO „ „ Haltenvær „ 3O0 „ hver baad af ca. 40 tønder eller til ca. 1000 stk. torsk og garn og med 8 mands besætning. 2lIausund benævnes den øgruppe, der strækker sig fra Bogø og Skogsø til Hegrestein. Været ligger paa Bogø. l Paa Haltenvær ligger op til 800 fiskere om vinteren under torskefisket. Ogsaa Sei fiskes paa Kya af fremmede fiskere. Titran flskevær paa den udenfor Frøiens vestre odde liggende ø Titran, var før, da fisket var betydeligere, samlingSplads for mange mennesker; det havde da sin egen kirke, der tillige tjente fiskerne til med; den benyttedes indtil omkring 176O. Skreifiskeriet i Roan og Osen foregaar i maanederne januar, februar og marts, hovedsagelig med garn. Dybsagnfisket under dette fiske er saa godt som ophørt, naar undtages, at man bruger dette dybSagn efter slaap om vaaren, efterat garnfisket er ophørt. Fisken trækker i almindelighed bort i den sidste halvdel af marts. Det egentlige skreifiske foregaar paa havet udenfor skjærgaar- den. Kun rent undtagelsesvis søger Skreien ind i fjordene, hvorimod der i disse foregaar et vinterfiske med Smaagarn efter opsigtorsk — yngre aarsklasSer af torsk end Skreien — mest iSkjørafjorden. Af fremmede fiskere søger meget faa til Roan og Osen til vaarfiSkerierne, hvorimod herredets fiskere og andre, der ikke del-
