108 SØNDRE TBom)H.1EmS Anm. gaarden Langen ved Fæmundsjøens nordende har finnerne gjerne boet, da denne gaard, lige ved veien til Røros, er bekvem for den i vintertiden stedfindende udskillen, Salg og nedslagtning af dyr. Naar andre reneiere eller handelskarlene indfinder sig for at udskille eller handle, driver finnerne — ofte først efter megen underhand- ling — renhjorden frem, i almindelighed paa en af de i nærheden liggende sjøer, og her skilles da renerne ud, hvilket tildels maa ske ved nedskydning, da dyrene er utæmmede. Fra Flensmarken og Fæmundsaasen har finnerne gjætet sine dyr mod vest henimod Graadalen og til Haaene inærheden af Kvipsdalen og Gjetsjøen (Feragsfjeldene); det er hændt, at de er komne op i Hav-sjødalen( henimod Harsjøen. Finnernes vinterbeitning er i det væsentlige foregaaet inden Ferag eller Røros østre alminding, og-vestgrændsen for vinterbeit- ningen falder sammen med denne almindings vestgrændse. I Røros herred er antagelig 34 finner hjemmehørende Der er kun to familier, som lever af rensdyrdriften, og de har tilsam- men antagelig 2000 ren, hvormed de om vaaren, sommeren og høsten beiter fra Brækken henimod Buhammeren. I Røros og Aalen holdt i 1888—89 de fastboende ca. 1000 stykker ren, men antallet er nu indskrænket. Det omtalte vestlige sommerbeite har, de fastboendes dyr medregnet, været beitet af 2000 til 3000 ren foruden de ikke faa svenske ren, som er kommet ind uden bevogtning. I den østlige del af sommerbeitestrækningen er det fornem- melig svenske reneieres dyr, som beiter. Denne indstrø1nmen af svenske ren er ti1taget i høi grad i det sidste, medens det for en halv Snes aar siden kun undtagelses- vis hændte, at ren i mindre antal kom ind over rigsgrændsen. Paa grund heraf vil norske finner nødig holde til i de rigs- grændsen nærmest liggende trakter. Derfor er Essandtrakten for- ladt. og de norske finner har søgt mod vest fra rigsgrændsen og er saaledes komne tildels ind paa strækninger, hvor de tidligere ikke har ladet sine ren beite. Antallet af ren, som alt i alt er drevet paa vinterbeite ved Fæmund, har visselig varieret meget, men er antagelig steget i de senere aar. Det har dog neppe nogen gang været over 5000 dyr. Ogsaa i trakten vest for Guldalen beiter der ren. I 1810 kom finner fra Rørostrakten til Ø:Îungen, Dalbu.s;jøen og Elgsjøen eller til de sydligste dele af Hesjedalen i Aalen, hvorfra de udstrakte beitningen med sine ren ogsaa søndenfor stiftsgrændsen, syd til Dalsbygden i Tolgen. Der mødte imidlertid opsidderne op og skjød eller ødelagde en mængde ren for finnerne. I søndre Trondhjems amt, vestenfor Gule1ven, har finnerne tidligere søgt beite kun i de stiftsgrændsen nærmest liggende trak- tor af Hesjedalen, Holtaalen, Singsaas og Budalen, eller med andre ord paa den sydøstlige og mest høitliggende del af de mellem Orkla og Gulelven værende fjeldstrækninger. Under det sidste
