358 SØNDRE BERGENHUS AmT. 1O) Fra Midttun gaar der en forbindelsesvei mellem vei S og vei 5. 11) Fra Aarstad grænse gaar der i fortsættelse af vei 8 under dette herred en bygdevei langs østsiden af dalen, der støder sammen med vei 3 ved Hop. 12) Fra Aarstad grænse gaar der, som fortsættelse af vei 4 under dette herred, af en bygdevei, der støder sammen med vei 3 ved Fjøsanger. Mellem disse to sidstomtalte veie gaar der et par forbindelsesveie. — 13) Fra vei 4 gaar der øst for Nestun en bygdevei af til gaarden Riple. 14) Fra vei 3 tager der syd for Kalands“vand af en bygde- vei langs nordsiden af Hauglandsdalen til gaardene Samdal og Lun d. 15) Fra gaarden Sælen ved nordsiden af Nordaasvand gaar der til Askøens grænse en bygdevei, der fortsætter til “Lakse- vaag ved Puddefjorden. Foruden disse veie findes der desuden i herredet flere mindre sideveie og gaardveie. “ Merkelige gaarde og steder. Her medtag(es som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største brug udgjør 7 s y1dmark eller mere, og som altsaa skulde have en Salge- v.ærdi af 15 0O0 kr.— eller derover. — I Fane sogn. Ifølge Kraft hørte Fane kirke i lang tid til sogne rest lektoren i the- ologi ved Bergens kathedra1skole, som erholdt det ved ll) l. bevilling af den 11te febr. 1635. Dette ophørte ved den sidste 1ektors døglige afgang i 1749 ifølge reskr. af 23de januar 1750. Fa11e kirke er en stenkirke med 56() Siddepladse. Den hed i middelalderen Kross kirke á Fana og er opført før — rimeligvis meget før — 1226. Den blev, efter at være ødelagt af lynild, restaureret i 1661 og udvidet i 1871. I januar 1819 blev kirken ligeledes i nogen grad ramponeret af lynet; denne gang brændte den dog ikke. Hjørner, vinduesindfatninger og alterbord er af klæbersten fra Varge i Os. Kirken blev under istandsættelsen efter branden i midten af det 17de aarhundrede forkortet. Den havde tidligere været større. Med kirken var forenet et hospital, Som blev stiftet i det 13de aarhundrede. Der var endnu levninger af dette at se i 1779. Kirken hørte i sin tid til de kongelige kapeller, idet den ved brev af 2den decbr. 1303 af biskop Narve blev afstaaet til provsten og kannikerne ved Apostelkirken i Bergen. Klokken, der er fra det 18de eller 14de aarhundrede, er ifølge indskriften støbt af en Jakob, rimeligvis den Samme, der har støbt kirkeklokken paa Gjerde i Etne. Et krucifiks fra kirken findes i Bergens musæum.
