.FANE HEBBE1). 357 Myrer. Torvmyrer findes der adskillige af. De største myr- strækninger findes i Hauglandsdalen. De sidste benyttes tildels som beiter. — Fjorde og Su11de. Bredden af fjorden mellem herredets fastland og Sartorøen er 4 a 5 km. Dybden er indtil 527 m. i det sydlige og 177 m. i det nordlige. Den sender to arme ind i her- redet, Fanefjorden og Fjøsangerfjorden. Fanefjorden er 10 km. lang og 1 a 2 km. bred. Ved ind- løbet er den 160 m. dyb og i sit midterste parti 184 m. dyb. Fjøsangerfjorden— er 11 km. lang. I sit ydre parti er den 1 km. bred. Omtrent fire km. fra indløbet indsnevres den til et ganske smalt sund; men indenfor udvider den sig atter til et bassin paa 1 a 2 km.s-bredde. Dette inderste bassin kaldes Nordaas- vand,“ uagtet det i virkeligheden er en bugt af havet med Salt vand. Fjorden er to km. fra mundingen 72 m. dyb. K0mmunikationer. 1) VoSsebanen kommer ind fra Hans herred og gaar først i sydvestlig retning langs Grimenvand til Nestnn jernbanestation, hvorpaa den bøier af i nordlig retning og følger langs Nordaasvand og gaar forbi FjøSanger, indtil den træder ind i Aarstad herred. Paa strækningen fra grænsen af “ Hans til Nestnn er der 5 tunneller paa tilsammen 532 m. 2) Fra Nestun jernbanestation sner der Sig en tertiær bane frem først i sydvestlig retning og.derpaa“mod øst, idet den følger Sydsiden af Kalandsvand og Vestsiden af 0selven, indtil den træder ind i Os herred. p 8) Fra grænsen af Aarstad gaar en hovedvei fra Bergen sydover langs østsiden af Nordaasvand forbi Birkelands kirke og langs østsiden af Kalandsvand, hvorpaa den 2 km. længere ned træder ind i 0s herred. 4) Fra den forrige vei gaar der ved Nestnn jernbanestation af en hovedvei gjennem samme dal som VoSsebanen til grænsen af Hans og videre til Arnefjorden. 5) Straks syd for Nestnn tager der fra vei 3 af en bygde- vei, der fører forbi Fane kirke, gaar langs Fanefjorden og saa tvert over eidet til Lysefjorden. Der er svær stigning over eidet. 6) Fra denne vei tager der ved Fane kirke af en bygdevei, der gaar langs Vestsiden af Kalandsvand, indtil den ved Hatl e- stad gaard støder sammen med vei 3. 7) Fra vei —5 tager der vest for Apeltnnvand af en bygde- vei, der følger Sydsiden af Fjøsangerfjorden til gaarden Grimstad ved dennes mnnding. 8) Straks søndenfor den forrige vei tager fra vei 5 af en bygdevei, der gaar til Løininghavn paa det vestligste af Fanehalvøen. “ 9) Fra denne vei tager der ved Midttun af en vei, der fort- sætter til Skibenes, straks indenfor Fanefjordens mnnding.
Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/362
Utseende