FANE HERRED. 3ǫ59 I en beretning fra 1626 fortælles, at der i kirken var et sølvkors, der blev søgt af lamme, halte og mange syge folk, som blev helbredede og dernæst betænkte det med anseli e gaver, lamme emenlig med en sølv- fod, som blev hængt ved korset, §1vi1ke do alle tiI§gemed korset selv o alle dets ornamenter og det bly, hvormed kiriens kor var tækket, af Thorå Rød, slotsherre paa Bergenhus (1537—42) blev borttagne og bortførte. Der fortæl1es, at da den jagt, hvorpaa alt dette befandt sig, var kommen til Kvarven, IX mil fra Bergen, sank den med folk og last. I 1546 lod, heder det, hr. Peåer Simonssøn, prest til Fane, o brænde »6 hestelæs krykker og stave, som helbredede halte mennesker hav(l)e der efterladt sig til tegn.( Gaarde fra øst mod vest. Hausdal i HauglandSdalen. Skyld 14.80. Største brug 7.2ä. Hamre, indre og ytre, ved Kalandsvand. Skyld 8O.åä. Største brug 5.31. Saavel paa Hamre som paa andre gaarde ved Kalandsvand, saaledes paa Kaland og Hat1estad, har der været gravhauge. Paa ytre Hamre var der i 1824 en 3 m. høi bautasten. Apeltun. Skyld 7—41ǫ ét brug. TitleS.tad, øvre og nedre. Skyld 27.9ä. Største brug 4.83. Fane prestegaad. Skyld 32.46ɔ hvoraf 29.67 bruges af preSten. Paa prestegaarden, Stend og andre nærliggende gaarde, saaledes Raa og Haaverstun, ar der tidligere været gravhauge. Paa prestegaarden var der omkring 1830 to 4 meter høie bautastene. Paa Raa var ligeledes en 3 meter høi bautasten. I nærheden ligger StrandStedet Fanehammeren med 121 indbyggere. Stend. Skyld 43.07. Største brug 36.9å er —landbrugSskole. Den blev anlagt i 1866. Tidligere var der en landbrugSsko1e paa Sandvik i Kvinnherred. Til landbrugsskolen hører ogsaa en planteSkole for trær. Den har aarlig leveret 7000 a 10 000 planter, hvoraf omtrent halvparten plantes paa skolens egen grund og resten Sælges. I nærheden var en gravhaug med 3 bautastene. “ Stend tilhørte 1665 fru Kirsten Bildt, oberstløitnant Gregorius Brockdorffs enke. Senere skrev den i 1682 adlede assistentsraad, landkommissær og generaltoldforvalter Hans Kristofersøn Hjort sig til denne gaard, der havde adelige sædegaardsprivilegier baade i 1690, da den eiedes af kommerceraad, toldforvalter Rye, og i 1723, da den tilhørte assessor og stiftamtskriver Wilhelm Hanssen. Senere eiedes den af kance1liraad VVollert Dankertsen, der døde 19de januar 1762, derefter af den rige Bergens-kjøbmand etatsraad Dankert Krohn († 1789), om hvem det sag es, at han kunde gaa gaa sin eiendom lige fra Fløen til Fane, og senere af dennes søn agent ollert Krohn († 1834). I 1841 gik en del af gaarden over til dr. phil. Wollert Konow (—;(l881) og overtoges 1873 af dennes søn den nuværende eier cand. phil. Wollert onow, der har repræsenteret Søndre Bergenhus amt paa stortinget. Krokeide paa halvøen mellen Fanefjord og LySefjord. Skyld 26.39. De to Største brug 8.o4 hver. Paa Krokeide har der været en eller flere gravhauge. Milde, store og lille, nord for Fanefjord— Skyld 27.12. Største brug 12.v1.
