Voss HEBBED. 295 Gaardbruger Brynild Andersen Gjerager, der mødte paa rigsforsamlingen i 1814. — Gaardbruger Aad Davi“dsen Kløve, der mødte paa det overordentlige Storthing i 1814. Gaardbruger og konst. lensmand Anders Arnesen Vinje. Han repræsenterede amtet i 1827 og paa det overordentlige stor- thing i 1828. Gaardbruger Gotska1k Mathiassen Seim i 1862—63, 65—66, 68—69 og paa det overordentlige Storthing i 1864. Gaardbruger Mathias Gotskalksen Dugstad i 1886—88, 89—91, 92—94, og i indeværende periode. Topografi. Voss hoveddalføre er i sit vestligste parti henimod grænsen af Ævanger en trang dal mellem løvrige fjelde. Ved Vangsvandet udvides den til en bred bygd med veldyrkede gaarde og med en rig trævegetation ikke alene af 1øvtrær — ek findes ikke i Voss — men ogsaa af . Navnlig er bygden vidtstrakt ved Vangsvandets østlige side, hvor Raundalselvens dalføre fra øst støder sammen med Strandeelvens dalføre fra nord. I det nederste parti af begge disse dalfører er der tæt bebyg- gelse, og — navnlig i Raundalse1vens dalføre — store, flade furu- moer. De to dale skilles paa denne nederste Strækning kun ved lave og lidet fremtrædende aaser, hvis øverste ryg ikke naar stort høiere end den høistliggende bebyggelse i de tilgrænsende dele af de to nævnte dalfører. I det nederste af Strandeelvens dalføre ligger der en række af vande, Lundarvandet, Melsvandet og Lønevandet. Der er langs disse vande ligesom langs Vangsvandet en tæt bebyggelse. “ Bred- derne er paa mange steder flade, og der stikker furubevoksede nes ud i søerne. Nord for Lønevandet er der lave øer, der under høi- vande oversvømmes. Forøvrigt gaar bebygge1sen saavel ved Løne- vandet, Melsvandet og Lundarvandet som omkring Vangsvandet og i Raundalen høit. Sine steder, saaledes øst for Lønevandet og nord for Vangsvandet gaar den endog meget høit. Den vide bygd er overalt omgivet af mægtige fjelde, der navnlig syd for Vangsvandet og vest for Lønevandet naar en be- tydelig høide med toppe, der hele sommeren er snedækte. I sit nordligste parti, ved grænsen af Vossestranden, snevrer Strande- elveì1s dalføre Sig ind til en trang kløft mellem fjelde, der navnlig paa Vestsiden er meget bratte, næsten lodrette. Her ligger der i den snevre da1bund svær ur. v Fra Vangsvandet trænger der mod nord op en kort dal, Dyrve- dal en. Det er en i sit nederste parti aaben dal med flere gaarde. Længere oppe snevrer den sig ind til en trang dal mellem steile fjelde. Fire kilometer vest for Vangsvandet trænger der mod syd en løvrig i sit øverste parti aaben dal, Torfinsdalen, med gaarde paa
