296 søN1)BE BERGENHUS Anm. — bratte bakkeskraaninger op til den østlige side af Hamlegrøvand, hvorfra den fører over til Flatebødalen og videre til Fiksensund. Hamlegrøvandets nærmeste omgivelser er milde med talrige løv- bevoksede nes, der stikker ud i vandet, men i baggrunden reiser der sig mod vest og syd imponerende0 saateformige fjelde. Det øst for Hamlegrøvand liggende Torfinsvand er et egte høifjelds- vand, hvor der kun vokser dvergtrær. Fra Vangsvandets sydostlige hjørne trænger Bord alen ind mod syd. Det er en lang, navnlig i sit nederste parti temmelig vid dal med høie, snedækte fjelde bag lavere, løvbevoksede høider i vest og syd og med mindre høie løvbevoksede aase i øst. Trævegetationen i dalen bestaar af løvtrær indsprængt med furu. Der er bebyg- gelse paa begge sider af dalen; men mest paa øStsiden. Den lig- ger for det meste temmelig høit, medens elven i dalbunden flyder i en trang rende. Fjeldene vest for Bordalen er øde, golde og glat- skurede med talrige fonner. Paa fjeldene her skal der ligge spredt talrige klippeblokke. Fra den øverste gaard i Bordalen trænger der mod øst en bred, næsten ganske flad høifjeldsdal over til det øverste af de to dybe dale, Kvandalen og Folkedalen, som munder ud i Gravenfjord. Denne dal naar ikke høit, og der er spredt løv- vegetation den hele vei over til Kvandalen og Folkedalen. Fra høiderne vest for Kvandalen ser man blandt andet fossernei Huse- dalen i Kinservik. Fem kilometer øst for Bordalen trænger der sydover en bebygget dal, der fører til Graven. I dalen er der adskillig høitliggende bebyggelse og megen skog, blandt andet findes her . Et par kilometer nordost for denne dal trænger E;—gi-ri-(j;aJ„ea op i østlig retning. Den er i sit nedre partiet en meget trang dal, hvor elven fosser frem i en dyb rende. Navnlig rinder den straks ovenfor gaarden Klyve i et overordentlig trangt gjél mellem steile klipper, der især paa sydsiden stuper ned i elven med lodrette, glatte og hvidskurede sider. Fra dette sted, der hører blandt de mest-4ËnponereWnde i amtet, har man en smuk udsigt vestover med Lønehorjen-jog Gra“aside1í’i baggrunden. Her — paa nordsiden af dalen — var det, at den saakaldte Sverrestig —- eller som den maaske snarere skal hed “ gik. Det skal være den vei kong Sverre to, da han efter slaget mod vosser og hørder trak sig til- bage over Raunda§en til Sogn. Sagnet fortæller at det skal være Sverre, der har anlagt denne vei. Enkelte røser, der skal ligge paa fjeldet her, fortæller sagnet — vistnok uden spor af grund — skal have været samlet af bønderne for at hindre kon ens passage gjennem dalen. Op ad de stupbratte så-aaninger paa nordkanten af elven skal for 60 a 7O aar siden en mand fra gaarden Brække, Ola Brække, have baaret en to aar gammel kvige. Længere oppe udvider Raundalen sig noget, men maa dog § C Det allernederste af Raundalselvens dalføre er omtalt under selve Vosse- bygden. Den egentlige Raundal begynder først ovenfor dette parti.
