x UI.V1K HEB“BEI). 259 Bebyggelsen er navnlig tæt i kirkebygden rundt bunden af U1vikfjorden. Her stiger gaardene paa Vestsiden af dalen temmelig høit op over skraaningerne. Neset mellem Ulvikbugten og 0sa- fjorden er forholdsvis lavt og, forsaavidt som det ikke er optaget af gaardbebyggelse, opfyldt af naaleskog. Der findes ogsaa en del naaleskog paa høiderne vest og nord for Ulvikbugten. Forøvrigt findes der overalt en rig vegetation af birk, lind, løn, ask, alm og tykstammede eke. Paa Skraaningerne vest for Ulvik vokser der store mængder af kjæmpemæsSige, mandShøie rævebjælder (Digitalis). Selve 0saf jorden er langs østkysten og i sit inderste parti omgivet af meget høie og steile fjelde, der kun paa et par Steder Ievner en snever kystrand til bebyggelse. Ved bunden af 0safjorden er der en flad landstrækning med et par gaarde. Herfra trænger der to overmaade snevre dale ind imellem fjeldene mod nord og øst, Norddalen og Austdalen. De er af i samme natur som da1eneiEidfjord, men maaske endnu snevrere og vildere. I Norddalen er der en enkelt sæter, i Austdalen ingen. Der vokser i begge dale frodig løvskog af smaatrær. Forøvrigt er dalene, navnlig Norddalen, der stiger raskt i sit øverste parti, fyldt med kjæmpemæssig ur. Norddalen fortsætter ovenfor Osa- sæteren som en for en stor del snefyldt fjelddal nordover mellem Oseskavlen, Vosseskavlen og GangdalSbræen under navn af Kolle- vaSdalen. Fjeldkammen mellem Norddalen og Austdalen har et Sønder- revet udseende med talrige tænder og takker ligesom de sønd- mørske alper. Vest for Norddalen rager’Vasfjærens steile Styrt- ninger i Veiret. I Austda1en skal der findes merkelige jættegryder. Fjeldpartiet vest for Ulvikfjorden mellem denne fjord og GraVenfjorden er høit og steilt. Længere mod nord mellem Ulvik kirkebygd og det sydlige af Gravenvand bliver det lavere. Her er der en bred dalSænkning, der ikke overstiger 5 a 600 meters høide, hvor der den hele vei findes pladse med vidtstrakte græsgange og frodige trær. Længere mod nord trænger der fra bunden af Ulvikfjorden en Smuk, skogrig og kuperet dal, Tyssedal, op mod nordveSt. Fire kilometer fra fjorden støder dennne sam- men med det øverste af ESpelandsdalen, der trænger op fra det nordlige af GraVensvand. Her er der tildels flad dalbund. En kort sidedal gaar fra dette sted op mod øst til Solsivand under Skaarafjeld. Samtidig bøier Tyssedalen af i nordveStlig retning som en trang dal omgivet af meget stei1e, hist og her næsten lodrette fjelde. Dalen, der er ubeboet, bevarer stadig sin karakter af en snever kløft, idet den stiger fra fjeldterrasse til fjeldterrasse, indtil den gjennem et meget høit1iggende, endnu ved midsommertid snefuldt skar, fører over til Raundalen i Voss. s
