26O SØNDRE BERGENHUS Anm. p C Straks ovenfor den eneste sæter, der findes i denne da1, Tyssedal- sæteren, ligger der et lidet vand. Her skal der efter sagnet en vaar være skeet en stor ulykke. Isen laa endnu paa vandet, og et brudefølge. der skulde over fra Raundalen i Voss til Ulvik, lagde veien over denne. Pludselig ik der et vældigt sneskred fra det lodret1e fjeld, der ligger ret over vandet. §kredet knuste isen, og brudefølget druknede. Det øverste af Raundalen skal den gang have— hørt til Ulvik sogn; men dette ulykkestilfælde skal have bevirket, at det blev henlagt til Voss, hvortil adgangen ansaaes for mindre far-1ig. . C Det vidtstrakte fjeldparti, der ligger nord og øst for 0sa- fjorden og Ulvikfjorden og grænser mod VosS, Aurland, Hallingdal og Eidfjord, hører til de.vildeSte i Norge, paa alle kanter opfyldt af trange fjelddale, høie toppe, steile rygge og mægtige snebræer. Her ligger Hardangerjøklen, Hallingskarvens bræer, Varge- bræen, Skomaabræen. 0SeSkavlen, Vosseskavlen, Gangdalsbræen, Vasfjæren og Skaarafjeld. Forøvrigt er det hele fjeldparti, høider saavel som dale, saaledes opfyldt med Sne til langt ud paa som- meren, at der mange steder er liden forskjel at se mellem Selve bræerne og de omliggende fjeldpartier. Gaar man saaledes midt- sommers over fra Slondalssæteren, syd for Raundalen, til 0sa mel- lem Skaarafjeld, Gangdalsbræen og 0Seskavlen, er det paa mange steder vanskeligt at sige, hvad der er bræ og hvad ikke. Alt er et stort snehav, hvoraf der kun hist og her st kker frem toppe, fjeldkammer og snebare skarv. Mange af vandene. navnlig mod grænSen af Sogn, ligger i kolde aar isbelagt hele sommeren. De elve, der forbinder vandene, er paa mange steder saaledes dækkede af sne, at man kun kan ane deres løb. Sætre findes Saa godt-som ikke paa hele denne strækning; og selv der, hvor jordbunden er god, bliver der sjelden brugelige beiter, fordi sneen ligger saa langt ud over sommeren, at græsset ikke faar tilstrækkelig tid til at vokSe. W Tiltrods for den store snemasse, som dynger sig sammen paa disse fjelde, skal do de egentlige snebræer, som Oseskavlen og Vosseskavlen, være i sterk til§agegang. Ældre folk forsikrer, at disse bræer har forandret sig saa sterkt i de senere aar, at de vanskelig kjender sig igjen Af Vosse- skavlen sees paa den sydlige side paa en lang strækning kun tomterne af bræen, idet de hvidskurede klipper viser, hvor den har ligget. Paa Ose- skavlen stikker der overalt skjær og bjergrygge op over snehavet. For 40 aar siden skal der kun have dukket et enkelt skjær frem af skavlen. Denne ti1bagegang synes dog, hvis den virkelig finder sted, kun at være af periodisk beskaffenhed. Det hændte nemlig tor 3O a 40 aar’siden, en ualmindelig varm og snebar somme-r, at den øverste ryg af 0seskavlen, hvorover veien fra 0sat)orden til Aurlands prestegjæld gaar, blev snebar. Noget lignende var den gang ikke indtruffet i mands minde. Men paa fjeldet saaes da tydelige spor af vei. Denne ryg maa altsaa ogsaa i tidligere tider have været snebar, og veien da gaaet ganske som nu. Hele Vosseskavlen skal paa sin øverste flade bestaa af fast haard is. Fra Oseskavlen ser man Vargebræen, Saata, Hallingskarven, Hardanger- jø“klen og andre bræer i øst og nordost, Hardangervidda med Haarteigen, OsaiZjorden, Kinservikfjeldene og fjorden udenfor Kinservik, Folgefonnen, Samlenfjord og lan t mod sydvest rimeligvis T snesøens fjelde Fra foden af Oseskavlen gaar der jevnt svaberg nedover til ðsastølen ovenfor 0safjorden. Tvertover dette svaberg gaar der flere lange revner af forskjellig dybde
