258 søm)BE BERGENHUS Anm. Dividerer man herredets samlede skyld med antallet af selv- stændige gaardbrugere, faar man som middelssky1d for de virkelige jordbrug 8.ää skyldmark. Da skyldmarkens salgsværdi i herredet efter gjennemsnittet for 1889—93 udgjør 1728 kr., skulde gjen- nemsnitsværdien af brugene udgjøre 6186 kr. eHer med fornødent fradrag omkring 6000 kr. F0rmuen udgjorde i 189l 960 80O kr. eller 686 kr. pr. individ og indtægten i 189O 172 40O kr. eller 122 kr. pr. individ. — Antallet af 1’attigunderstøttede udgjorde i 1890 28. FOIkemængdenS bevæg“eIse. Lægger man prof. Aschehougs beregninger til grund og gaar ud fra samme forudsætninger som under Eidfjord herred, skulde folkemængden i Ulvik have udgjort: I 5 16615 82 indb „ 1769 81O „ „ 1801 926 „ „ 1825 1149 „ „ 1845 1462 „ „ 1865 1483 „ „ 1875 1417 „ 189O 1410 Ulvik har, som man ser,. gaaet jevnt om end Ï1betydel1g til- bage ligefra 1845. — Fabrik— og grubedrift. Paa Skeie findes et sagbrug med 6 arbeidere. Forøvrigt findes der hverken fabrik— eller grubedrift. Der har heller ikke været nogen tidligere. I Vasfjæren findes hellebrud, men paa grund af den besværlige adkomst drives det lidet eller intet og i hvert fald kun til indenbygds brug. SkibSfart. Se under Eidfjord. SaltVandsfiSket. Se under EidfZjord. Af amtets Storthing-smænd har følgende været fra U1vik: Gaardbruger Hans 0lsen Westreim, som repræsenterede amtet i 1815—16. Kirkesanger Arne Brynildsen Lekve i 1821 og paa det overordentlige storting i 1822. ’1’opografi. Ulvik bestaar af trakterne rundt 0safjorden og Ulvikfjorden. Selve Ulvik bygd er et af Hardangers skjønneste landskaber med en overordentlig rig vegetation og paa alle kanter omgivet af høie, snedækte fjelde, som 0ninaas, Vasfjæren og Skaarafjeld. O C
