— E11)FJo1u) HF.BBE1). 243 Den dal, der fra Eidfjord trænger sydover omkring begge sider af Eidfjordsvand, er af samme natur som Simodalen. Fjel- dene er ikke fuldt saa mægtige, men ligesaa steile. Langs vandet er der kun en enkelt gaard, men saavel paa de flade strækninger ovenfor som nedenfor ved fjorden er der en temmelig tæt bebyg- gelse. Nedenfor vandet ligger der en uhyre moræne, der lukker for dalen. a Et stykke ovenfor vandet deler dalen sig i to, Maabødalen og Hjelmodalen; Maabødalen, der trænger østover, er en urfyldt klip- pedal mellem nøgne og overordentlig steile fjelde, der dog neppe naar Simodalens fjelde i høide. I dalbunden findes der et par gaarde og en del smaaskog af løvtrær. Den øverste del af dalen, ihvis bund VøringSfossen falder ned, snevres ind til en trang revne, der næsten ganske fyldes af elven. Fjeldene paa nordsiden af denne revne og ved dens bund er glatskurede og lodrette; paa sydsiden er de lidt mindre steile og hist og her løvklædte. Det nederste parti af Maabødalen er skilt fra hoveddalen ved en mægtig moræne. Mellem gaardene Tveit og Maabø er der smukke jættegryder. Ovenfor Vøringsfossen fortsætter dalføret som en høitliggende, aaben fjeldda1, Syssendalen, med en frodig løvvegetation, med gaarde i sit nederste og sætre i sit øverste parti. Hist og her vokser der furuer. For 50 å 60 aar siden skal der have været stor furuskog i Syssendalen, ja endnu for 30 aar siden var der til- strækkeligt tømmer til husbehov paa Fet og Syssendalen (Garen). H jelmodalen, der trænger sydover, er i hele sin længde en overordentlig trang “ dal,“ hvor der kun findes plads til en enkelt gaard. Kjæmpemæssige klippeblokke ligger spredt i den snevre dalbund. Fjeldene paa dalens vestSide er ligesaa høie og steile som Simodalens fjelde. Paa østsiden er de noget mere mildt- skraanende og i en betydelig høide dækket af frodig løvvegetation. Det øverste parti af Hjelmodalen preSSer sig sammen til en ligesaa snever kløft som det øverste af Maabødalen; men fjeldene er neppe fuldt saa steile og saa golde. I Hjelmodalens bund er der lige- som i Simodalens og Maabødalens en mægtig fos“, Valurfossen. Ovenfor Valurfossen fortsætter dalen som en høitliggende, tildels aaben og myrlændt fjelddal, Veigdalen, med et par enlige gaarde og G forøvrigt sæterbebyggelse. For 5O aar siden skal her have været tæt birkeskog helt op til Frisetc sæter, nordøst for Haarteigen. Nu stanser løvskogen allerede ved Sandvadet, 12 km. søndenfor. Ovenfor findes der kun enkelte buske. Fjeldpartiet mellem Simodalen og Osafjorden i Ulvik er i sin sydvestl1ge del opfyldt med snebræen 0ninaas. Øst for denne er fjeldet et vidt og øde høifje1dsparti, fuldt af snefonner, med vande, der endnu i begyndelsen af august kan være islagt og med nøgent svaberg, paa hvis overflade der ligger spredt stene og klippeblokke. Der findes kun et par sætre. Øst for dette parti,
