242 SØÑDBE BEBGENHUs Anm. Fabrik— og grubedrift findes ikke i Eidfjord. Saavidt vides, har der heller ikke tidligere været nogen. I syttiaarene skjærpedes der lidt, mest paa blyglans; men uden at det kom til nogen ordentlig drift. Iaar har mr. Daw, bestyreren af The Oscar Gold Mining Oo.s gruber paa Bømmeløen, skjærpet en sølv- anvisning i Maabødalen, men den skal ikke have vist sig drivværdig. Sagnet vil dog vide, at der i sin tid skal have været drevet en sølv- grube i Veigdalen af to brødre fra-Numedal. Dette sagn skal have fundet tiltro, og efter hvad Haukenes fortæller i sin bog om Eidfjord, skal folk baade der fra bygden og fra østlandet, endog helt fra Kristiania1, have væreti Veigdalen og forgjæves søgt efter sølvå-ru en, som brødrene skulde have gjenmuret og dækket med jord og sten, a de forlod den. SkibSfart. Opgave haves kun for Ulviks prestegjæld i sin helhed. I prestegjældet var der i 1898 9 fartøier paa 222 tons drægtighed og med 38 mands besætning. SaltVandSfiSket. Opgaver over fisket foreligger kun for U1viks prestegjæld i sin helhed. I femaaret 1888—92 er der i preste- gjældet gjennemsnitlig fisket for 1775 kr. i laks og søørret. I 1892 fiskedes der desuden for l5000 kr. i sild og brisling, i 189]. for 1000 kr. og i 1889 for 40O kr. I 1891 fiskedes der af andre fiSkesorter for 240 kr. W Af amtetS st0rthingsmæ11d har ingen været fra Eidfjord. ’I’opografi. “ . Eidfjord ligger rundt bunden af Eidfjorden og de fra denne fjord opgaaende dale. Eidfjorden er omgivet af høie og steile for størstedelen golde og nøgne fjelde. Ved Bunes og Erdal er der en smule dyrket og bebygget land. Forøvrigt ligger der paa denne Strækning kun et par gaarde paa afsatser i fjeldet. Simodalen, der trænger østover fra bunden af fjorden, er en trang, i sit nederste parti temmelig flad, men længere oppe urfyldt dal med kjæmpemæssige klippeb1okke i dalbunden mellem høie, mægtige, imponerende, næsten lodrette fjelde. Dens omgivelser hører blandt de mest storartede i Norge. A Fra den trange fjord, der gaar ind til dalens munding, Simo- dalsfjorden, skimter man Hardangerjøklens og 0ninaasens snebræer. Enkelte yderst trange gjél ki1er sig her navnlig paa dalens nord- side ind i xfje1dene. Paa flere steder er man udsat for stensprang og skred. For et par aar siden gik der saaledes et mægtig sneskred fra Oninaas gaa nordsiden af Sim11daIsbugten. Lufttrykket fra skredet var saa sterkt, at et knækkede flere af de furutrær, der vokser paa et lidet nes paa den modsatte side af fjorden v I dalen findes der forøvrigt kun løvtrær. Store trær findes ikke. Enkelte frugttrær dyrkes idet nederste af dalen. Et stykke ovenfor fjordens bund ligger et par kjæmpemæssige moræner, der lukker for dalen.—
