244 søm:)BE BERGENHUS Anm. i straks indenfor bunden af Simodalen, hæver Hardangerjøklen sig. Det er en mægtig bræ, der dels hører til Eidfjord, dels til Ulvik. Den er 122 km.2 og indtager altsaa en strækning, der udgjør næsten nøiagtig en gammel norsk kvadratmil. Den falder brat af mod syd, sydvest og sydost, men skraaner derimod jevnt mod Finse- dalen i nord. Dens overflade er svagt bølgeformig med saa liden forskjel paa høider og sænkninger, at det er vanskeligt at sige, hvor toppen er. g Der er intet mere skuflende end at færdes paa saa vidtstrakte sneflader.— Man kan et stykke borte se en top eller rettere en forhøining i sneens bølge- flade og vil gaa derhen i den tanke, at man skal være fremme paa 5 a 1O minuter, og der kan medgaa en halv og maaske en hel time, inden man naar maalet. Fra Hardangerjøklen. ser man ud over hele Hardangervidda med Bjørnefjorden, Halnevand, Heirenvand og de andre store vande.“X— 1Haar- teigens cylinderformede bastion, Kinservikfjeldene, Tresfonn og andre store bræer paa det vestlige af Vidda og bag disse Folgefonnen i næsten hele sin længde. Mod vest ser man Samlenfjord, fjeldene i Vikør, Lønehorjen og et utal af andre snedækte fjelde ved Graven og Voss og henimod Sogn og blandt disse en stor bræ, maaske en del af Jostedalsbræen. Endvidere Vas- iZjæren og Oninaas i Ulvik, og mod nord Storskavlen og de andre mægtige bræer ved Aurland i“Sogn. Fra Ïøklens østlige høider ser man Hallingskar- Vens 1odrette mure og skal ligeledes kunne se Jotunfjeldenes toppe. Rundt foden af jøklen er fjeldet goldt med masser af k1ippeblokke og stene spredt ud over fladerne. Hardangerjøklen ender paa flere steder i iSbræer, som her kaldes skaakje. Vildest og mest sønderreven skal den blaabræ være, som fra jøklens sydost1ige side styrter ned i Helvedsjuvet. Den mest bekjendte af Hardanger-jøklens bræer er dog Rem- bisda1sskaakje, der munder ud i Rembisdalsvand paa jøklens sydvestlige side. Den kalver af og til, og der flyder stadig store isstykker om paa Rembisdalsvandet. Bræen skal tidligere have været meget større end nu. Endnu i sekstiaarene levede der folk, som kunde mindes, at skaakjet havde strakt sig til midten af Rembisdalsvandet. Ovenfor bræen ligger et mindre vand, Dæmme- tjern, hvor der kan seile om isblokke saa store som hus. Dæmme- tjern har sit udløb under RembisdalSSkaakje. Undertiden hænder det imidlertid, at dette afløb tilStoppeS, og tjernet vokser da, indtil trykket bliver —saa sterkt, at vandmassen sønderbryder de underste partier af bræen, fylder Rembisdalsvand og foraarSager oversvøm- melse i dalen nedenfor. “ Det voldsomste gjennembrud af Rembisdalsskaakje, som kjendes, er det, som fandt sted den 26de august 1893. Dæmmetjernet brød da en tunnel gjennem skaakjet og tømte sig ud med en uimodstaaelig vælde. Alt, hvad elven mødte paa sin vei; broer, trær, isblokke og klippestykker blev skyllet med og spredt ud over den nedenfor liggende dal. SimodalsiZjorden var efter begivenheden saaledes opfyldt med trær, buske, vire og træstykker, at dampskibet maatte indstille sin tur til Simodalen. Alle trær langs elven er i en bred Strækning raseret; enge og akre er brudt ud og tilgroet og hist
.ý;.
ét I klart veir maa man utvivlsomt ogsaa kunne se Gausta og andre fjelde syd og øst for Vidda. e ikku-
