FJEI;BEBG HERBE1). 99 HalsenøkloSter. Skyld 34.64, ét brug. Naar bortseeS fra Rosenda1 er kun to brug i amtet større end Halsenøkloster, nemlig Lysekloster i Os og landbrugsskolen Stend i Fane. Halsenøkloster eies af forhenværende storthingSmand Nils Juel. Til eiendommen hører der en meget stor frugthave. Den talte i 186O over 4OO trær. Allerede fra den gamle katholske tid har der vistnok været frugthave paa Halsenøkloster. I en besigtigelsesforretning af 1671 tales der om, at den gamle stenmur om haven er forfalden, saa at man har maattet sætte et trægjerde om. Haven var den gang 110 alen (35 m.) lang og 80 alen (25 m.) bred. Den geraadede dog senere i forfald. I en kommissionsforretning af 1712 heder det, at den store, gamle frugthave er ganske øde og slaaes der græs og hø som aa anden eng. I haven staar d)er blandt andet flere store bøgetrær, opad hvis ranke stammer efeuen slynger sine blade. Træerne er nu 8O aar gamle. De blev plantet i 1814 af gaardens forrige eier løitnant Nils Juel. Ogsaa valnødde- trær og egte kastanier vokser her. Kastanierne skal dog sjelden blive modne. Gaarden fik af matrikuleringskommissionen af 1864 nedslag i sin skyld paa grund af fortrinlig dyrkning. Af klostret er der kun svage rester tilbage. En af de gamle bygnin er med skydeskaarlignende glugger, staar igjen, men bruges nu til fjøs for faarene. En anden bygning, hvoraf kun murene staar tilbage, brugtes tid- ligere til fængsel. Den bekjendte indbrudstyv Gjest Baardsøn sad her. Selve hovedbygningen skal være reist af stene fra klosterbygningen. Allerede iW1642 fik Erik Ottesøn Orning, den daværende lensherre over Halsenø- kloster og Hardan er, ved kongebrev ret til at bruge 4OO af de stene, der fandtes at være neåfaldne af det gamle kloster, for dermed at forbedre sin gaard. I ruinerne af den gamle k osterkirke fandtes to dragehoveder af for- gyldt bronce, som nu er i Bergens museum. Sandsynligvis har dragehove- derne tilhørt et relikvieskrin. I nærheden af gaarden er der et betydeligt gravfelt. Ogsaa paa mange andre steder af øen er der gravfelter. I—Iistorie. Halsenø kloster (coenobium aracleti v. spiritus sancti de Haulsna) skal ifølge optegnelser af den bergendl(e kronist Herluf Larssøn, der levede i midten af det 16de aarhundrede, være stiftet af Erling Skakke i henhold til et løfte, han havde aflagt ved sin søns, kong Magnus’s, kroning. Hvor Herluf Larssøn har denne sin kundskab fra, vides ikke. Hverken sagaer eller aarbøger har noget om klosterets stiftelse at berette; men det er alligevel muligt, at Herlufs oElysning medfører rigtiåhed. Iøvrigt kjender man ikke noget til klosterets istorie i de første hun rede aar af dets bestaaen. Hvad man med vished ved, er, at der efter midten af det 13de aarhundrede her fandtes et Augustinerkonvent, reformeret efter den i 1198 stiftede Hellig- aandsordens regel, hvis formand kaldtes abbed og hvis munke var regulære kanniker, d. v. s. geistlige embedsmænd, der havde aflagt formeligt munke- løfte. Forøvrigt var der et klosterhospital, der stod i allemærmeste afhængig- hed af Bergens biskop. Som klosterets abbeder i tidernes løb nævnes Sigurd, der døde 1287, J on, der var forstander 1287—-1308, Erik 1308—132’, Arnald, der døde 1338, Halvard, Thorstein omkr. 1390, Salve Eriksøn, der nedlagde sin værdighed 1444, Olaf Erikssøn,— der var abbed endnu 1452, Nikolaus, nævnt 1493, Olaf, nævnt 1515, Amund, indviet 1519, og Gunnar, klostrets sidste abbed, der omtales i aarene 1530—1536. Flere af disse abbeders navne forekommer kun i en gammel kloster- fortegnelse, og om dem vides intet. Nogle andre omtales kun i et enkelt eller ganske faa dokumenter. Fyldigere oplysninger om klosterets forhold har vi kun for et kort tidsrums vedkommende, et par deeennier af den første halvdel af det 14de aarhundrede.
