C
t SØNDRE BERGEN’HUS AMT.
Det lader til, at forholdene i klosteret i denne tid, under abbed Jons og abbed Eriks forstanderskab, ikke var de bedste. Der klages over vilkaarlighed fra abbedernes side og opsætsi§1ed fra munkernes, og Bergens biskop maatte hyppig skride ind. Om abbed rik heder det, at han dels opholdt sig hy(ppig og længe i Bergen, dels streifede om paa bygderne, at han førte usæ elig tale og satte klostergodset overstyr, og endelig klages der blandt andet over, at naar no en af brødrene skulde revses, lod han dette ske ved lægmænd. Samtidig klages der ɔver, at munkene sneg sig bort fra sovehuset om nætterne og rev omkring i tåenerstuerne og i husene i klostrets nærhed, at de forsømte ottesangen, at e samtlige overtraadte taushedsforskrifterne m. v., og at saavel abbed som munke tilbragte nætterne med svir indtil otte- sangs ti . Der forefaldt desuden flere gange slagsmaal og volde1tgt overfald mellem brødrene indbyrdes. Meget for elagtigere er ikke det in tryk, man faar af brødrenes færd udenfor klostret. Fra begyndelsen af det 14de aar- hundrede laa klosterbrødrene i proces med kannikerne i Stavanger om lakse- fisket,ved Faksstad i Suldal, idet de sidste paastod, at k1osteretslandbønder havde tilegnet sig større lod end 1ovligt i dette. I aaret 1306 blev kors- brødrene i Stavanger tildømt fisket, idet Halsenøklosterets abbed hverken mødte eller lod møde paa aastedet, da sagen her var fore. Men hermed skulde processen ikke falde. I 13lO blev den igjen optaget for verdslig ret, og den synes først at være bleven bilagt ved lagmandsdom af 21de juli 1322, der tilkjendte kapitlet i Stavanger, abbeden i Halsenø, suldølerne og Sul- dalspresten ret til at fiske 1i elven, hver paa sit land, men ingen maatte bygge noget ud midt i fossen. Straks efter processens gjenoptagelse hører vi om, at munke fra Halsenø optræder paa en yderst brutal maade overfor folkene paa gaarden Faksstad. Om sommeren eller høsten l310 var munkene Aslak Pera, Thord Kaput, Arne samt Haldor Ganse kommet t1l Faksstad i abbedens erinde. De traf bonden paa gaarden, Hafer Gudleikssøn, hans broder Thorgils, deres moder og Hafers kone ude Ipaa ageren, hvor broder Thord straks tog fat paa Hafer og holdt ham, medens alder Ganse dængte ham, derefter trak de ætten over hovedet paa ham og puffede ham mellem sig fra hans egen over paa klosterets grund. Broder Arne greb Hafers kone i haaret og slog hende med knyttet næve, og Hafers og Thorgils’s gamle moder blev slaaet over ryggen, laaret og smal enet, saa benpiben knækkedes. Under dette ytrede munkene, at Faksstadfolkene fik, hvad de havde fortjent, fordi de altid havde været klosteret imod. Den gamle kone blev vanfør efter denne dag, og Hafer maatte holde sengen i tre uger. Da sagen blev meldt for abbed Eriki slut- ningen af september 1310, da han i anledning af tvisten om suldalsfisket opholdt sig i Stavanger, lovede han, at han og de anklagede brødre skulde staa ’ Stavanger biskop til rette den 15de februar 1311. Kannikerne blev ogsaa dømt til erstatning. Til Hafer skulde de for 9 hug, haargreb m. v. betale 3O mark. For mishandling af moderen skulde de betale til Gudleiks- sønner-ne, som maatte underholde hende, 12 mark for det knækkede ben og 3 mark for hvert af de øvrige hug o. s. fr. W Munkene sad imidlertid dommen overhørig, og kong Haakon Mag-nussøn sendte derfor efter henvendelse fra Hafer en befaling til abbeden i Halsenø om uopholdelig at opfylde dommen. De fromme mænd vidste dog frem- deles at unddrage sig sine for ligtelser, og endnu seks aar efter dommens afsigelse fremgaar det af aktstyEkerne, at den ikke var fuldbyrdet. Halsenø kloster skulde ved denne tid være skueplads ogsaa for klosteret uvedkommende geistlige’s stridbarhed. Da biskop Audfinn af Bergen den 2den november 1322 opholdt sig i Halsenø, fandt saaledes presten hr. Grim Arnessøn af Fane, kannik ved Apostelkirken i Bergen, paa at afbryde messen, som biskopen selv forrettede, for at.oplæse en stevning mod ham fra alteret. Til straf herfor satte biskopen ham i ban. Ogsaa fra en noget senere tid (fra aa’r 1339) hørervi om indvortes stridi klosteret. En munk, broder Herman, der vistnok tidligere havde været sko- mager, søgte om orlov fra klosteret, da han ikke taalte at høre et par klosterbrødres spotord om hans tidligere haandverk; men han fik fra biskopen 1
