Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/103

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

98 SØNDR—E BEBGENHUS mr. Gaarde paa den Fjelberg tilhørende del af Halsenøen: Sundnes. Skyld 14.8(;. Største brug 9.4V. I denne gaards udmark ligger en enlig aas, Tjobjerget kaldet. Dens top er utilgjængelig paa alle kanter undtagen i den nordvestre ende og paa sydostsiden. Paa begge disse steder er der-levninger af mure, der dog for størstedelen er udkastede nedover skraaberget. Resterne af murene er nu ikke mere end I;’2 a I m. høie med undtagelse af et enkelt sted, hvor de naar til 1IZ2 meter. Murene er vistnok rester af en gammel bygdeborg. Se undersøgelse af I. Ross i aarsberetningen for 1883 af foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring. Paa Borgundøen: Arnevik. Skyld 12.s9. Største brug 3.2?. — Sæbø, delvis leilændingsgaard under RoSendal. Skyld 17.o2. Største brug 3.2v. I nærheden af Sæbø findes levninger af et gammelt skibsnøst, der ser ud til at have været 15 m. langt og 6 a 7 m. bredt. Der er nu kun svage rester af nøstet tilbage. Det kaldes af folk paa stedet Snekkjeretufto. Forøvr1t er der saavel paa Sæbø som paa andre gaarde, baade paa Borgundøen, Fjelbergøen og omliggende smaaøer mange gravfelter. Navnlig har der været — og er til els endnu — et stort anta gravhauge paa Borg- 1mdøen. Ogsaa bautastene er fundet paa Borgundøen. I 1866 var her ved Sæbø endnu rester af en gammel bygning reist af svære stene. Nu er der ikke mere end tomten igjen. I nærheden var der en firkantet flade, begrænset af nedlagte sten, der kaldtes begravelsespladsen. Ifølge hr. I. Ross’ undersøgelser (se ovennævnte aarsberetning for 1883) har der desuden paa dette sted været vidløftige mu1—e, der har indesluttet et stort, aabent rum. Murene synes efter de “spor, som hr. Ross fandt, at have været omkring 4O meter paa hver kant. Efter opgivende fra folk paa gaarden havde den sidst bortryddede del af muren havt en bredde af omtrent 2 meter og havde bestaaet af saa svære stene, at de fleste maatte sprænges itu. Lev- ningerne af det ovennævnte hus havde staaet i flugt med en ene af murene. Hvad hensigten med muren har været er uvist. Det er muligt, at det er rester‘ af en gammel borg. Borg-undøen tør i saa fald have faaet sit navn af denne gamle befæstning. Paa gaarden Aksdal paa vestkysten af øen, nord for Sæbø, dreves der for 30 å 40 aar siden hellebrud. Paa fastlandet: Utbjoe. Skyld 48.79— Største brug 5.91. Indbjoe. Skyld 43.88. De to Største brug 7.1v og 6.76. “ — Dalen. Skyld 10.s1. Største brug 9—67ɔ “ Ogsaa paa gaardene i denne del af herredet har der været mange gravhauge, hvoraf de fleste dog nu er udkastede. I Eid sogn-1. (Skal ifølge Kraft indtil 1588 have hørt under Halse1:ø kloster). Eid kirke, der ligger paa Halsenøen, er en tømmerkirke med 27O siddepladse. Den er opført i 1823. Den gamle kirke var opført før 1337. NedrivelSestiden kjendes ikke. Nord for kirken, paa gaarden Sjos grund, findes der 3 bautastene fra 8IZ2 til 6 meter høie. Tidligere har der været flere. Her er et stort grav- felt, hvor der har været talrige røser og stenringe. Gaarde paa Halsenøen: Lande. Skyld 25.o6. Største brug 5.97.