H.xFS1.o HE1mE1). 81 stand og med 2 seiler paa 11ver smalside mellem hjørne- søilerne. IntereSsen ved UrneS kirke knytter Sig ei alene til dens konstruktion, 111en end mere til dens ornamentik, der skiller den bestemt ud fra alle de senere grupper af kirker. Kirkens egen or11amentik er to indbyrdes forskjellige arter-; orname11terne i vestre svalgang og i kirkens indre (kapitæler og lisener) viser en ganske anden stil end ornamenter11e i vestgav1en og paa det nordre sideskibs yder-side. Alle ka-pitælfigurer er fine rentskaarne arbeider, med kunstigt vredne dyr— og men11eskeskikkelser; de er ulige de norske arbei- der, der ellers forekommer i vore stavkirker. Paa Urneskirkens kapitæler forekommer i broget afveksling foruden slynger med dyre11oveder eller (lyrelemn1er ørne, (luer, hunde, løver, hjorte, et dyr, der springer op paa en med et kastespyd saaret hjort, en hippogryf, kentaurer, en kerberoS, en ridende kvindé, en biskop, DaVid, der over-vinder løven o. S. v. Disse figu1—er er, efter Dl‘6tl’í(‘Zt8O)l, af sy1nbo1sk natur, hvor- imod sammenStilli11ge11 synes at være foregaaet uden nogen klar bevidsthed om deres betydning hos ornan1entisten, der vel kun har kopieret figurerne andetstedSfra uden anelse om, at de frem- stiller Samlingen af de gode og onde magter, der i og udenfor kirken kjæmper om ver(l(w. De onde magter repræsentereS af ke11tau- rerne, kerberos, dragerne, den ridende kvinde og maaske løven; de gode magter repræSe11teres af ør11en, duen, hjorten og biskopen med kors og stav og selve l(a111PGI1 af den saarede hjort, der over- fa1deS af et dyr, og af Da-vid, der overvinder løven. Hvis alle kirkens dele tilhørte en og sanm1e bygning-, da turde den neppe ansees for synderlig yngre end aar 1lOO, men den kunde paa den anden side meget vel tilhøre den sidste fjerdedel af det llte aarhundrede eller Olav Kyrres tid. I «Nogle undersøgelser i Ur11eS og Borgu11d kirker» af Petter Bliæ 1894, heder det: «Det fremgaar forn1e11t1ig med tilstrækkelig ty(lelighed af alt, at Urneskirke11 ikke er opført i «en SlZØbl’lî11g)), men er bygget med indsatte dele fra en anden ældre bygning-, og at af disse dele kan for tiden bestemt angi-ves: 11ordvæggens planker og dør, vestvæggens planker, vestvæggens gavlparti, vestvægge11s k1eri- Storievæg og den nordre korvægs ene hjørnesøile; men der er andre dele, som ogsaa bærer alle 111ærker paa, at de er hentede fra en anden bygni11g: nord— og vestvæggens 1nursvi1ler, gjen- staaende planker i Skibets østvæg samt korets syd— og nordvægs planker er rimeligvis kamerater fra samme l1old.» Efter Blix’s mening er der i Urneskirke11 indsat rester af en af landets ældste kirker. O —— Nordre Bergenhus an1t.
