Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/84

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

HAFSLO I—IERRED. 79 Saavel biskop Neumann som lensmand Bugge beretter i over- ensstemmelse med Faye om fundet af kirSebærStene i haugen. Hvis kirSebærStenene virkelig har ligget i haugen fra gammel tid, saa synes herved at være antydet, at kirsebær har været gjen- stand for dyrkning allerede i jernalderen; thi hin kirsebærskog er vel kommet fra frugttræer, der fra først af har vokset vildt. Sehúbeler bemærker imidlertid, at naar alle historiske og lokale forhold oVerveies, forekommer det ham lidet sandsynligt, at denne art (prunus av1ium) er indført ved menneskehaand i Norge Der er i Sogn et sagn om Ivar Dapi, som svarer til eller er den i SVerres saga omtalte Ivar Dave, sysselmand i Indre Sogn. Ivar Dapi havde oppe i Fy1kesbygden (nu Hafslo) kastet sine øine paa en vakker kvinde, som var selv ærlig og en ærlig bondeS hustru. Ivar drog til bondens gaard, hvor han misbrugte gjæstfriheden og vilde bruge vold mod konen; men manden kom til og slog ham paa stedet ihjel med sin hammer. Denne hammer (en rigt forsiret øksehammer) opbevaredes endnu i 183O paa Kvam, men økSen synes at være yngre end SVerres tid. Ved Gildreskreden blev efter sagnet en del af de mænd, som kong Sverre siden sendte derhen for at hevne Sin fogeds drab, kunst af de forsamlede bønder, der havde forskandset sig paa det sted, som endnu kaldes Borgarbjerget. Hafslo kirke er en 1angkirke af tømmer, opført 1878, med 428 siddepladse. Hafslo kirke antydes allerede i l271. Da den gamle kirke, fra hvilken ingen ornamentale dele kjendes, blev nedtaget i aar 1875, stod kun reisningen og vest- væggen. Under dørtærskelen fandtes i 1826 en graVsten, som kom til Bergens museum, paa hvilken stod med sædvanlige runer: er er Joron jarþaþ, ɔ: her er Joron jordet. Ved kirken staar eller har staaet en bautaSten. Hafrslöar kirkja var Hafslo hovedkirkes gamle navn. Fet nuværende kirke er fra 1894. Fet ældre kirke Var en langkirke af tømmer, opført efter 1722, med 160 siddepladse. Fet annekskirke var oprindelig en stavkirke, men blev i slutningen af det 17 de aarhundrede ombygget, saa at kun en enkelt del og et foran kirken fritStaaende taarn mindede om den gamle byggemaade i stavkirken. I Bergens museum er der fra denne kirke et brudstykke af et gammelt billede, der foresti1ler Mariæ bebude1se og Kristi fødsel. FiØar kirkja var Fet annekskirkes gamle navn. Egen præst er nævnt 1341. “