78 NoH1)RE BERGENHUS AMT. har udbredt sagnet over Norge og lokaliseret det paa forskjellige steder. v Hagbard er hovedhelten i et af de ældste danske kongesagn. Han gjæstede i kvindeklæder kong Sigars datter Signe, blev for- raadt for kongen og hængt. Signe, der havde lovet at følge ham i døden, indebrændte sig selv og sine møer, da hun saa Hag- bards kappe i galgen. I Sogn er sagnet stedfæstet under benævnelSen: Kongesønnen i Vetti og kongsdotteri paa Aurnes. Kongen paa UrneS heder RagnVald, hans datter Signy og sønnen af kongen i Vetti heder Hagbard eller Habak. Det heder, at de byggede et hus til Signy oppe i skogen, at Hagbard byggede varder for at finde veien over fjeldet, og de varder heder Hag- bardsvarderne. Det hedor, at Hagbard klædte sig ud som en prinsesse, men han blev forraadt af en af ternerne. Hagbard var saa sterk, at han kun kunde bindes med Signys haar; da blev han magtstjaa1en. Da Hagbard skulde hænges, lod han for at prøve Signy først hænge sin kappe i galgen, hvorpaa Signy brændte sig inde. Den troløse terne blev gravet ned i en fordybning, som endnu kaldes Ternehola, og der gror intet straa. Stedet, hvor ko11gsdatterenS hus Stod, kaldes Signysalen eller Møyasalen. Der findeS i UrneS kirke under prædikestolen et par gamle træbilleder, hvoraf det ene med et barn paa armen. Der var ogsaa en gammel dug eller væv. Efter sagnet skal et af hine billeder være Ha-gbard og Signy med deres barn, og Væven var Signys. Dugen er nu ødelagt. Signys dug var et ganske almin- delig grovt aaklæde. En meget Stor gravhaug, der er 197 alen i omkredS, 4O alen i gjennemsnit og over 2O alen høi, sees paa UrneS, hvor kong Ragnvald siges at være begrave11. Den er Vel bekjendt i hin egn under navn af Ragnvaldshaugen. En anden anseelig haug, Habars haug kaldet, blev for nogle aar siden udgravet og jevnet. I samme var mangfoldige gravkammere ved siden og over hin- anden og otte alen under dens overflade fandtes en firkantet grav, bedækket med en skiferstens he1le, hvorpaa var udgravet nogle temmelig regelmæssige snirkler, under hvilken man fandt flere po.tter kirsebærstene aldeles ufordærvede og nogle endog med kjerner. Langs fjeldSiden, søndenfor det sted, hvor Signes jom- frubur ska1 have staaet, er nu en vild skog af kirsebærtræer, Ve til Vi mil lang, hvilken sagnet fortæller skal være bleven til enten ved et jordskred fra Signes have eller derVed, at fug1ene har bragt kirsebærstene fra haven derhen.
