630 NoBI)HE BERGENHUs AMT. En eg, som skyder ud fra den sydligste tind, er paa sine steder saa smal, at man kan «ride den», og den er styrtende brat til alle sider, og i dybet ligger bræerne. Fjeldet bestaar af ganske løs sten, fliset, forVitret, saa at fodfæstet paa det alleromhyggeligste maa undersøges for næsten hvert trin. Paa en l1e1 del steder maatte eggen renskes ved at vælte væk alle de løseste Stene, ofte meget store Stene, men med saa lidet og løst under1ag, at det var let at vælte dem; enkelte ligger endog og vipper paa selve eggen, saa de kan væltes ned, til hvilken side man Vil. Toppen er flad som et gulv, men neppe 2 meter lang og l meter bred, og der er brat Skraaning til alle sider. Den for- revet, fillede, skarpe fjeldkam forbinder denne top med fjel- dets øvrige ti11der, som er vilde, ludende fremover bræen mod øst. Fra fjorden omkring Faleidet iNordfjord sees Skaala som et høit fjeld inderSt i fjordbunden over Loen; paa den ligger en byg- ning, der nærmest ser ud som en uhyre varde, men som viser sig at være et eylindrisk toetages stentaarn med keg1eformet tag. Bygningen er «Skaalehuset», opført af afdøde doktor Kloumann. Hytten er solid muret af graasten i cement. Skaa1a har steil Styrtning paa nordsiden og en skaalfo1—mig botn med bræ, hvilken b0tn har givet fjeldet 11aV11. Fra gaarden Tjuven begynder opstigningen til Skaala paa nogenlunde god sti gjennem skog og langs den bæk, som kom- mer fra dalk1øften n1e11em Skaa1a og Storskredfjeld. Elven danner den vakre TjuVafos med ret, frit fald. Bestigningen kræver ingen særlig færdigh ed. Fra toppen sees mod nord Søndmøres fjelde, de enkelte toppe let kjendelige ved sine udprægede former, bag dem mere usikkert Romsdalsfje1dene, mod øst og syd Jostedalsbræen og Jotunfjeldene, og de nærliggende sorte Tindefje1de, og Lodalskaapas bratte væg stikker op over sne- havet. Mod vest sees fjorden paa tre steder og Gjegne— Og Aalfotebræen med sine store snemarker og karakteristiske fjeld- toppe. Interessant er og udsigten ned i Loenvatns afgrund og bræ- dalene omkring det. Ikke mindst eiendommeligt ved udsigten fra Skaala er synet af fjordbredderne med sine skoge, agre, enge og talrige gaarde, en modsætning til den storartede høifjelds— og bræudsigt. Fra den sydlige del af Loenvatn gaar Bø(lalen ind i østlig retning og ender paa nordsiden af Loda1skaapa, hvor brævandet Kaapevatɔ2 ligger. Denne dal begrændses steilt paa sydsiden af Bøda1sfjeld og paa nordsiden af Kværnhusfje1d og Skaalfjeld. Paa sydsiden gaar bræerne S(efe)—h)“(em og Ei-((tfebakb;—(een helt ned i dalen.
