Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/634

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

STRYN Hr-:RHE1). 629 Fra gaarden NeSda1 ved Loenvatns Sydvestbred gaar Kum- dalen først vestlig og derefter næsten ret i syd og fyldes saa af Kvandalsbræen. Paa l1erredSgrændSerne mod Jostedalen og Indviken er de høieste dele af denne landstræk11ing .]()stedalsbr(eens høieste punkt, 2038 m.; paa grændsen mod Indviken ligger Gjerdeakslen, 1 952 m., tr. p., RavneLfleldsbræen, 2003 m., Mæleimsnibba, 1655 m., og det lavere A“fleingffeld, 1551 m. Fra bræens høieste punkt paa herredSgrændSen mod Jostedalen sænker bræen sig først til om- trent 15O0 m., og derefter falder fjeldsiden steilt mod dalen. Mellem Kvandalsbræen og Kje11dalsbræen naar N“o)2snibba 1 839 m., begrændsende med steil fjeldside Kjendalen og den sydligste del af Loenvatn. De to nævnte bræer gaar steilt ned i dalbundene, og deres nederste del ligger kun ca. 630 m. o. l1. eller ca. 58O m. høiere end Loenvatn. Fra Ravnefjeldsbræens top er vid udsigt. Bebygningen er kun gaardene Sæten og Nesdal, et par pladse og 2 sætre i KVandalen. Landet mellem Loendalen med Kjendalen paa den ene side og Strynsdalen med Erdalen paa den anden er en sammenhængende, mest Snedækket, høi fjeldStræk- ning, der gaar over i Jostedalsbræen. Steile fjeldsider falder af mod Loenvatn og Erdalen. Høie toppe hæver Sig her mellem bræer, saaledes i den sydlige del løen-dalskona, 1828 m., L()dalskaapa, tr. p., 2070 m., paa grænd- sen mod Jostedal, og længere nordover Skaaljjeld, Kv(emhu.sZfleld, 1738 m., Tindej3“eld med Tavseh-ydna, 1780 m., Sandenibben, 1655 m., og Skaala, tr. p., 1936 m. Paa t0ppen af Skaala er en turisthytte. Tindefjeld har 3 toppe, Sydligst den tin(l, som af K. .Bi)—eg er benævnt Yngvar Nielsens tind, i midten en brat, ovenpaa fla(l top, og nordligst en top, som fortsætter østover i Opstrynsegge11 og Tavsehydna. Tindefjeld ser meget forskjellig ud, naar man ser den fra forskjellige Steder. Øst for Tindefjeld ligger TZmdrabr(e, Som er en stor, vak- ker bræ. Det bratte midtparti paa Tindefjeld havde tidligere en høi, spids tind, der for en menneskealder siden styrtede sammen. Tindefjeld rager op fra det omkringliggende høifjelds sne- bræer. En Skarp, her og der afbrudt eg ligger i en halvrunding bort til Tindefjeld, af K. Bing kaldet Opstrynseggen; den er skar- pere end Beseggen i Jotunfjeldene, men ikke af dennes høide. Seet fra øst danner fjeldet en lodret eg.