Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/56

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


LYSTER HERRE1). 5 1 følgende steder: Kvaale, Bringe, Flahammer, Høieim, Nes, Hauge (Fortun), Gaupne præstegaard, Lerum. En opreist sten, 41Ø2 alen høi, paa Flahammer kom tilsyne ved at bortkjøre en stenhaug. Kraft (Topografisk-statistisk Be- skrivelse over Norge, V, pag. 679—80) nævner to steder, hvor bautaStene saa-ledes har været anbragt inde i en gravhaug. Ifølge Christie (antegnelSer paa en reise i 1827) blev i en kjæmpehaug paa Flahammer omtrent 182ð fundet en hellekiSte med et usædvanligt stort menneskeskelet. Hjerneskallen blev lovet Bergens museum, men blev slaaet istykker af bon(legutter. Lige- ledes fandt man i en haug sammesteds en kobberhellebard, som man satte Skaft paa og benyttede, da «mandhusingerne» Skulde bevæbnes og eksercere. D ale (Lyster) kirke er en langkirke af sten opført mellem l21O og 1306 med 250 siddepladse. Kirken er 23 m. lang og l2 m. bred og er opført af graa- sten med klebersten i hjørnerne og ved indgangen; den har en vakker porta1 af veksten med nogle udskaarne hoveder og et temmelig høit 1Spir. Kirken har endnu sin oprindelige form med undtagelse af, at korbuen samt skibets ene søndre vindu og korets vindu paa sydsiden er udvidede i senere tid. Kirken Synes at tilhøre slutningen af det 13de aarhundrede. Sognet har vistnok havt en endnu ældre kirke, og denne ha-r rimeligvis været en stavkirke. En liden dyrefigur med kronet menneSkel1oved fandtes engang i kirken og opbevares i Bergens museum. Kirken havde i 1814 3 epitafier, omtr. 4 alen i kvadrat, af træ med oljemalerier, hvoraf det ene var skjænket i ]63O af Anders Lauritssøn, forhenværende foged i Lyster, det andet i 1654 af Søfren Laurits-Søm foged i Indre Sogn, og det tredje i 1682 af sognepræsten SIÎ(’7)é-S’“2“7l1;4dam.S“.s“øn R8Z(fZ og hustru Elsebe Hans(Zaffer. I Bergens museum er en altertavle fra LySter kirke, en af de største og vakreSte, Som museet har, men den er daarlig ved- ligeholdt og farverne udviskede. Tavlen har et Mariabillede med barnet, men sidefel(lterne foreStiller to i flere billeder fortalte Marialegender. Altertavlen er høist sandsynlig samtidig med altertavlen i Nedstryn kirke og antages at stamme fra slutningen af det 13de eller begyndelsen af det 14de aarhundrede. Kirken har nogle malerier af præster med deres familier fra det 17de aarhundrede. Dals kirZ1y“a Z Le(.str var Dale hovedkirkes gamle navn. Ansættelse af præst ved Dale kirke gav i aaret 1328 eller 1329 anledning til en tvist mellem biskop Audfinn og erkebispen. Kirken