-— —...—...... . 1)Av1xEN HEBHE1). 547 Tang bruges tildels til gjødsel. Tarebrænding drives i Rug- sund sogn. Hjemmehavne11e er næsten overalt tilstrækkelige. Gode fjeldbeiter er der især i Bortnedalen, i Myklebostadda1en og Førde- dalen i Aalfoten. Paa disse steder forekommer ogsaa gode fjeld- slaatter, som imidlertid nu lidet benyttes. I Myklebostaddalen forekommer ramsgræsset, der giver melken og især Smørret en ubehagelig smag. Gode udslaatter findes ogsaa i Faastrandm i Rugsund sogn. Med fare hentes ogsaa adskilligt græs fra de saakaldte strandslaatter. Dette er tilfælde i .4aZfoten, paa Isene, Dombestein, Indre Davik, Daviknes, (Îglen, Endal, ()tteren og Eide. . Kreaturhold samt fjærkræ i Daviken herred 1ste januar 189l. Heste . 285 Storfæ . . 3 227 Faar . . . 5 948 Gjeter . . 2 460 Svin . . 62O Høns . 62O Ænder . . . . . . . . l6 Bygden har heste tilstrækkelig til eget behov. Noget hornkvæg sælges. Alt hornkvæget tilhører fjordracen. Faaret er blandet med den høiskotske faarerace. I herredet er ingen større myrer skikkede til dyrkning eller liggende Saa lavt, at de kan dyrkes. Andre myrer er: Løkemyren i Davik, en myrstrækning i Ma2ørstad, mindre myr- strækninger i Rimstad, Eldevik og IØøllesdal. Gode og mindre gode torvmyrer findes næsten overalt i herredet, hvorfor torv for mange gaardes vedkommende er det hovedsagelige brændsel. De er fra l til 9 alen dybe Daviken har 85 km.2 skog, 2O km.2 11aa1eskog og 65 km.2 løvskog Den er dels rankvokset, dels krumvokset. Øerne ud mod kysten er skogbare. Der er furuskog i Aa1foten, birkeskog og ener i Davik sogn og de østligste dele af Rugsund sogn. Birken har i de sidste aar vokset ti1, hvorimod orreskogen er i aftagende. Der er plan- tet gran i de sidste aar paa flere steder i herredet.
