F1.0Bø 1.A1)ESTE1). 487 kunde sikre sig tilstrækkelig vandkraft saavel til den nævnte bedrift som andre anlæg. Af selve øen, hvorpaa Florøe11 ligger, er kun en ringe del opdyrket; det øvrige bestaar tildels af myrer-, dels af udyrket udmark, men som frembyder god anledning til dyrkning. Brænde og skogprodukter kan erholdes dels fra de indre fjorde i selve Kinn præstegjeld, dels ifra Nordfjord. Efter kommissionenS forslag blev det ved lov af 16de mai 186O bestemt, at et ladested skulde anlægges paa F1orø. Naar byen ikke har faaet den betydning, som man i hin tid vel antog, saa er aarsage11 nærmest den, at de store vaar- sildfiskerier slog feil netop paa den tid, da byen var begyndt at komme op. Mod anlægget af en ny by i dette fiskeridistrikt anførtes ogsaa, at de større fiskerier i regelen er periodiske, at de til en tid, afgiver et rigt udbytte, medens de efter visse 111ellen1rum og for længere tider igjen aldeles ophører; dette gjælder fornemmelig vaarSildfiSkeriet. Kommissionen i 1858 bemærker hei-til, «at vaar- sildfisket i hint distrikt uafbrudt havde varet i 50 aa-1—, og at der ingen tegn er til, at samme i den nærmeste fremtid vil ophøre. Ved at forfølge fiskeriets gang i den periode, i hvilken man har sikre data at støtte sig til, vil man finde, at det i det søndre fiskeridistrikt vedvarede uafbrudt fra aaret l699 indtil l784, at det derefter ophørte indtil aaret 1808, efter hvilken tid det har vedvaret indtil nærværende tid. Dette viser, at der i et tidsrum af 160 aar kun har været 24 aa1—, i hvilke silde11 ikke har søgt under land paa vore kyster, hvilket aldeles modbeviser den paa- stand, man ofte har seet fremført, at silde11 skulde forlade vore kyster i et lige saa langt tidsrum S0111 det, i hvilket den søgte landet her. Det fortjener ogsaa at bemærkes, at i aaret 1803, altsaa i det tidsrum, i hvilket vaar-silden var borte fra de syd- ligere fiSkevær, stødte ikke ubetydelig sild under land i Finnaas præstegj eld » . Imidlertid ophørte, som under fiskerie1—ne omtalt, vaarsild- fiSket et halvt Snes aar efter, at loven om a111æg af ladestedet var emaneret. Un de rgru11den i Florø bestaar af forskjellige glin1merskifere, kloritskifere o. S v., som stryger i øst-—vest og falder mod nord. Sten til bygning tages i Florø fra sandstenfeltet nordenfor F1orø paa den anden side af fjorde11, saaledes i Aarebɔ“ofvaagen. Florø havn tilbød under nordlige og vestlige vinde ikke nogen sikker anker-plads hverken for baade eller større fartøier, hvoraf en større del baade sommer og vinter søger havn i Florø under sommer— og vi11terfiskerierne. Til afhjælpelse af manglerne Ved
