Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/481

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


476 NORDRE BERGENHUS AMT. hovedgaarden og underliggende gods, tienden af Søndfjord, birkerettigheden, kort sagt alle deres eiendomme og rettigheder her, for 32 000 rigsda1er til justitsraad og stiftsbefalingsmand over Kristanssands stift Johan ‘S’Wigismi-und LilWienpalm. Hermed var godset ude af de gamle Svaningers eie. Nogen interesse for sine besiddelser heroppe i Norge har den danske familie neppe havt, uden forsaavidt indtægterne angaar. Man finder ingen antydning til, at erkebiskop Svane eller hans husfrue nogensinde har været her for at se til sine eiendomme, som bestyredes af deres forvaltere eller fogder. Kjøberen af godset hed egentlig Hassius og var søn af en i Norge indkommen tysk bergmand. Han havde været dansk guvernør i Trankebar i 0stindien, blev siden stiftsbefalingsmand eller, som vi nu vilde sige, Stiftamtmand i Kristianssand og ad- ledes l718 under navnet Lilienpalm. Det var kun nogle maaneder, Lilienpalm eiede Svanøgodset. Allerede under 22de august l718 overdrog han nemlig altsammen for 33 0OO rigsda1er til Robert Davi(lse)z Faye, borger og indvaaner i Bergen, vistnok den Samme, der under navnet Robert Davidsen -tog borgerskab som kjøbmand i Bergen den 2den marts 1713. Heller ikke Robert Davidsen Faye beholdt godset mere end nogle maaneder, idet han under 16de mai 1719 solgte det til ‘Sé7)(’*)’í)2 SCh;usen. Denne Severin Sehusen var født i Stavanger 1664, tog bor- gerskab i Bergen 169O, blev 1711 stiftamtskriver og under 20de deCember 1720 optaget i adelsstand under navn af Svanenhjelm. Formodentlig er hans nye navn foranlediget ved, at han var bleven eier af Svanøbirket, aaret før han adledes. Han døde 1726, og der viste sig da en betydelig kassemangel, vistnok til held for Søndfjord. KasSemangelen gav nemlig anledning til, at godset til dækning af samme blev solgt ved auktion, gaard for gaard, hvorved ikke saa faa gods gik over fra leilændingsgods til selveiergods. I begyndelsen efter Svanenhjelms død saa det ud til, at ogsaa birkerettigheden skulde falde bort, men det skede uheldigvis ikke. Stiftamtskriver Svanenhjelms familie fandt udvei til paa auktion at kjøbe igjen noget af godset. Saaledes fik hans sviger- søn og eftermand i stifta1ntskriveren1bedet, lVilhelm H(msen, tilslag paa SVanø hovedgaard samt paa Tyvaag, Erikstad, Kvalstad, Rabben og Gripland for l 599 rigsda1er, og da han overdrog sin ret til svogeren Morten Svanen7ø“elm, blev der under 1—5de juli 1732 meddelt denne kongeskjøde paa eiendommene. Morten Svane11hjelm døde l748 eller 1749, og kort efter hans død solgte hans enke CeCilie Kristine Lilienskjold hovedgaarden og de nys nævnte andre gaarde paa øen for 2 O00 rigsda1er til kammerraad