KINN HEHHE1). 47 5 indflydelse Men ulige større og varigere har virkningen været af den bevilling, som Svanes enke fik 1685, og hvorved hun og følgende eiere meddeltes øvrighedSmyndighed over leilændingerne paa godset, deri indbefattet sigt— og sa-gefaldsret, det vil sige ret til at paata1e forbrydelser samt til at indkræVe og beholde de- ved disse paadragne bøder. Det er iøinefaldende, hvor let en ret som den sidstnævnte maatte kunne misbruges. Naar jordeierne baade skulde paata-le forbryde1serne og beholde bøderne som sine, maatte fristelsen til at bringe det mest mulige ud af denne indtægtskilde ligge nær. Og naar saa dommeren, der skulde paakjende sagerne og be-—W stemme bødernes størrelse, var afhængig af, ja ligefrem beskik- kedes af godseieren, maatte man jo frygte for, at han gjerne- vilde dømme efter herskabets vilje. Denne bemærkning er en betragtning over tingen i al sin almindelighed. Hvorvidt sigt— og- sagefaldsretten specielt for Svanøbirkets vedkommende har været- misbrugt, derom foreligger ingen særskilt undersøgelse. Men selv bortseet fra sigt og sagefaldsretten, gav bevillingen af 1685 an- ledning til en anden ulempe, den nemlig, at Søndfjord blev delt i to jurisdiktioner. Skjønt Svanøgodset l726 splittedes ad, ved- varede denne uheldige de1ing af juriSdiktionen lige til l82l, da det ved kongelig resolution bestemtes, at Svanø birkedommer- embede sku1de slaaes sammen og være forenet med Søndfjords sorenskriVerembede. I denne tid, altsaa fra 1685 til 1821, var der paa nogle korte afbrydelser nær to dommere i Søndfjord, nemlig birkedommeren eller birkeskriveren og sorenskriVeren. I den første del af samme tidsrum var her ogsaa to fogder, birke- fogden eller forvalteren og kongens eller lenets foged. Stundom var der endog i et og samme thinglag to lensmænd, en for birket- og en for 1enet. Dette sidste var dog kun undtagelse; i regelen var lensmanden den samme for birket som for 1enet. Birke- dommeren og sorenskriveren havde samme slags forretninger og fulgtes ad omkring paa thingene; men den første havde med dem at bestille, som boede paa birkets gaarde, og sorenskriveren med de andre indvaanere i thinglaget. Naar man betænker, at birkets gaarde laa spredt om i alle sogne, og at undertiden et brug af en gaard kunde høre under birket, medens de andre brug hørte under lenet, er det let at forstaa, at der blev anled- ning til krang1erier, og at der kunde opstaa mange slags urede og virvar. Efter erkebiskop Svanes og hans enkes død ti1faldt Svanø- og Svanøgodset deres børn. Under 23de april 1718 solgte disse, nemlig Anne Margrethe Svane (enke efter kanoe11iraad Jan Foss), Søster Svarte (enke efter dr. Hans Bagger) og oberst Fredrik Hans von Walter (rime1igvis enten svigersøn eller da-ttersøn af Svane),
