Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/477

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

472 NoR1)BE BEBGENHUS AMT. Lars Skyt har været, hvad navnet betyder, en skytte, enten dyrskytte eller bøsseskytte, som dengang var navnet paa artille- rister. Da RosenkrantZ vaaren 1567 havde udrustet skibe og folk, som skulde drage til Oslo mod sVenskerne, var Lars Skyt med. Ifald det var søndfjordinger, han havde at kommandere over, har han ganske vist havt megen møie med dem, da det kun var daarlig bevendt med deres discip1in. Den samtidige dagbogforfatter Absalon Pedersen i Bergen fortæller: Den 1ste mai 1567 svor det udskrevne krigsfolk paa Bergenhus fæst- ning til kongen (det vil sige aflagde soldate1—ed), men begyndte dog straks at være opsætsig“t og vilde ikke følge Erik Zl(2t72(’h, der skulde være øverstbefalende for ekspeditionen. Specielt viste Søndfjordingerne sig saare ulydige, holdt thing for sig selv og vilde gjøre andre ulydige med sig. Fem af dem, Som var «kap- tei11er til denne u1ydighed», blev grebne og den 6te mai dømte fra halsen. En af disse kapteiner har vistnok Lasse paa Barek- sten været; thi om ham fortæller nysnævnte Absalon Peder-sen, at han den 8de Oktober l567 blev aflivet for det oprør, han gjorde i udtoget mod de svenske. Ekspeditionen til Oslo fik ellers et heldigt udfald. Af et regnskab for aaret fra 1ste mai 1590 til 1ste mai 159l sees, at Lars Skyt fremdeles besad Bru og tillige Flokenes. Desuden havde han Fløholmens 1aksefiske, og en flomsag paa Auseviks grund. Paa Bru boede Lars Skyt endnu 1603. Nordfjords len var fra 1578 forlenet til den berømte astro- no1n, adelsmanden Tyge Brahe som dog visse1igen aldrig har sat sin fod der. Som hans foged nævnes 1593 og 1594 Lars Skyt der mødte for ham ved Bergens lagthing i en sag, som han havde mod sin forrige foged i Nordfjord, Cl1riStoffer Pep1er. Lars Skyt forpagtede Nordfjords len af Tyge Brahe, det vil sige, han betalte Brahe en vis aarlig sum og beholdt se1v, hvad 1enet indbra-gte. Næste beboer af Bru var Peder Dz(e, som under 4de juni 1608 af kongen fik bevillingsbrev paa Bru, «s0m han paabor». Denne Peder Due var af adel. Han boede 1592 og 1—593 paa Lungegaarden ved Bergen og var foged over Lungegaards- godset. Sommeren 1592 blev han af en skrædderi Bergen stæv- net for retten, fordi han med draget værge var trængt ind i skrædderens hus, havde slaaet og stødt ham, samt hugget og stukket i hans døre og vinduer. Peder Due erkjendte sin for- seelse, men undskyldte sig med drukkenskab og opnaaede ved rettens forbøn forlig mod at give Skrædderen 6 tønder mel og 2 løber smør, hvorefter parterne med haand og mund lovede hin- anden, « at det skulde være en evig død og aftalt sag dem imellem ».